Udefestival

Udefestival opgave (uge 26)

“På eventyr ved vandhullet”:

Didaktiske overvejelser:

Det føles naturligt for os i gruppen at vende os imod et planlægningsredskab, når vi retter vores opmærksomhed imod nye opgaver på dette modul. Vi skal nu i gang med den forestående udefestival, hvor vi får lov til at tilbringe en formiddag sammen med en lille gruppe børn fra Nygade Børnehave. Vi gik lidt frem og tilbage denne gang, da vi havde lyst til at forsøge os med en anden model end tidligere. Vi talte om SMART-modellen og Planlægnings-hjulet, -men vendte tilbage til SMTTE-modellen, da dens dynamiske opbygning bare lader til at passe os 4 ret godt. Derfor lægger vi ud med at lægge vores umiddelbare tanker i en SMTTE-model. Den vil vi præsentere længere nede i dokumentet.

Hvad er naturlfaglig dannelse:

Inden vi dykker ned i vores kommende projekt, hvor vi med en lille gruppe børn skal på eventyr ved vandet, mener vi at det er givende at samle vores forståelse af, hvad naturfaglig dannelse egentlig er for en størrelse.

Naturfaglig dannelse betegnes som “ det handlekompetente barn” (Schnack 1998). Handlekompetence understøtter værdier om “ et nysgerrigt, undersøgende, reflekteret og intentionelt barn, der forfølger sine interesserer” (Breiting et al., 1999:44) som et væsentligt sigte i pædagogisk arbejde med børn.
Igennem Deweys erkendelsestænkning kan den erfaringsbaseret pædagogik betyde, at pædagoger tilstræber at kommunikere pædagogiske aktiviteter inden for det naturfaglige område. Det kan f.eks. være aktiviteter der har børnenes interesse, vækker deres nysgerrighed og støtter deres lyst til at handle. På baggrund af barnets egne erfaringer i naturen, kan pædagogerne passende støtte alderssvarende interesser. Læringsprocessen foregår i et stadigt samspil med den kultur der omgiver barnet. (Side 77 i grundbogen.)

Med andre ord, er formålet med vores aktivitet i vandhullet netop, at understøtte børnenes handlekompetence i forhold til at give dem et nysgerrigt, undersøgende og reflekterende perspektiv. 

Samtidig ønskes der at indgå naturfaglig etik i børnenes læringsproces. Hvordan behandles de dyr man fanger? Må man lege med dem? Holde dem indespærret?
Hertil kan der som eksempel bruges praksisfortællingen på side 69 i grundbogen, hvor pædagoger har en gruppe drenge i alderen 5 - 6 år med ned til skovsøen. Her finder drengene en frø, som de vælger at bygge et hjem til. Den får tøj på, lever en hverdag hvor den kan sove og spille Playstation. På et tidspunkt bliver der sagt “Der er da vist ikke meget liv i den mere”. Her kan der diskuteres hvorvidt pædagogerne gribe ind med viden omkring dyreetik, som kan kobles tilbage til vor egen praksis med vandhullet. En anden spørgsmål, der øvrigt også er relevant at stille sig her er, om børnenes leg med frøen ender med at danne de rammer som de gør, har kobling til at de ikke får en pædagogisk rettesnor i forhold til, hvad deres omgang med dyret kunne have beriget deres naturfaglige oplevelse med.  

Når naturen inddrages i pædagogisk sammenhæng, ligger der et formål til grund. Et formål, der i forlængelse at dannelsesteorien kan give barn eller borger en oplevelse eller udfordring, der giver mulighed for udvikling eller læring. Søren Kruse fortæller så flot at “pædagogik er en målrettet, social relation med asymmetrisk rollefordeling mellem pædagog og barn” mens Jens Rasmussen fortæller at “pædagogik er et samlebegreb for en række begreber, -såsom omsorg, disciplinering, undervisning og dannelse”. (Kruse 2009 og Rasmussen 2005). 

SMTTE-model for “På eventyr ved vandhullet”.

Sammenhæng:
Til vores aktivitet, har vi én time pr. gruppe. Vi har valgt at tage gruppen med ned til Campus’ vandhul på baggrund af, at udvikle deres forståelse for dyreliv i vandet - derved også komme ind på etiske overvejelser i forhold til hvordan dyr behandles.
Vi vil bl.a. kigge på børnenes udviklingszone (NUZO) Hvor er de henne i forhold til aktiviteten?

Vi tager selvfølgelig udgangspunkt i, de forskellige teoretikere som vi er blevet præsenteret for i dette Natur og Udeliv- modul, men også fra undervisning tidligere i uddannelsen. De primære, teoretiske fokuspunkter vil være Involverings-model, de tre opdagelsesfaser,  kropsfænomenologi og praksisfællesskab, adaptionsteorien og flow.     

Mål:

Formålet med at invitere børnehavegruppen ned til vandhullet for at fange smådyr er at give dem en god, naturfaglig oplevelse, mens vi er sammen og samtidig skabe muligheden for at vi selv, -gennem observation og interaktion, skaber praktisk grobund for at placere os selv som pædagoger, således at det bedst mulige flow og læring muliggøres. 

Tiltag:

Vi har på baggrund af målgruppen 2,9-6 år en opfattelse af at vi som udgangspunkt skal være meget strukturerede i vores program. For at børnene ikke bliver forvirrede og at vi også selv kender vores opgaver og struktur. Vi har derfor lavet en meget udførlig plan for dagen som vi hver især kan kigge på i løbet af processen. 

Tegn:

Vi vil under denne aktivitet forsøge, til sammenligning, at dokumentere om hvorvidt variationen i pædagogiske tiltag og tilgange, har indflydelse for forløbets indhold og resultat. Vi vil altså forsøge at afprøve vores teoretiske forhåndsviden og derved skabe mulighed for evaluering og sammenligning. (Konkretisering af målet mangler her...)

Herunder ses den udførlige plan vi har lavet for dagen.

Praktisk forløb:

• Velkomst
• Introduktion af os selv gruppemedlemmerne hvem er vi
• Hvem er børnene? Alder og deres erfaringer med søen og dyr i søen.
• Samtale om sikkerhed nede ved søen, ikke gå langt væk fra hinanden være tæt på de voksne. 
• Gang ned til søen, vi går gennem det høje græs direkte mod søen. (vi har grejet med)
• Uddeling af grej (vi arbejder sammen med et barn omkring et net og bakke)
• Vi introducere processen, først fangst dernæst benytter vi bestemmelsesdugen i plænum
• Fangst indsamling af dyr sammen med en voksen 
• Samtale om dyrene (kategorisering, systematisering, tælling, observationer, undersøgelser) 
• På udkig i vandhullet, indsamle dyr i bakker
• Lægge dyrene ud på “bestemmelsesdug” (kategorisering, systematisering, tælling, observationer, undersøgelser) 
• Udsætte dyrene igen (samtale om naturetik og dyreetik) = indirekte læring om etik
• Optælling af udstyr og oprydning i fællesskab
• Vi vurdere tiden afslutning eller tegneopgave?
• HVIS DER ER TID tegner vi et dyr fra vandhullet som vi blev betaget af (På skolen) 
• Afslutning og opsamling på dagen gode/dårlige oplevelser med fangst i søen var det spændende og sjovt.

Den lavpraktiske del for eksekveringen →  At vi som pædagoger skal være opmærksomme på at styre dele af aktiviteten eller være opmærksomme i processen. Sådan at der ikke opstår konflikter omkring hvem der bruger nettet hvornår eller om alle fået lov at prøve det hele (ingen skal føle sig uretfærdigt behandlede). Vi tæller udstyret op inden vi går fra søen sådan at vi har alt udstyr med tilbage og forsøger at være strukturerede i denne del. 

Udstyr:     

• Fangstnet
• Bakker
• bestemmelsesdug
• forstørrelsesglas
• Mini-kamera

• Tegnegrej? (Hvis tiden er der)
• Håndklæder til børn der bliver våde :D (Ida’s ide) 

Naturvidenskabelige kompetencer:

Lektor Lars Domino har beskrevet 13 forskellige kundskaber og færdigheder der anses for at være de grundlæggende og mest relevante i forhold til den understøttende etablering af børns naturfaglige kompetence gennem deres tidlige år. Ud af de 13 kompetencer har vi som udgangspunkt ladet vores interesse falde på følgende kompetencer:

-At undersøge

-Drage konklusioner

-Variere forsøgsbetingelser

-Klassificere

-Bruge udstyr

-Konstruere

Vi har en optimistisk forventning til, at vi vil være i stand til at aktivt gå ind og understøtte børnenes udvikling af disse kompetencer ved vores aktivitet ved vandhullet. Kompetencerne er forsigtigt udvalgt for at give os mulighed for at kunne observere og reflektere mere detaljeret undervejs og efterfølgende. 

Hvordan vil vi så understøtte udviklingen af disse kompetencer? (Uden at have mødt børnene og uden at have den store erfaring med denne type pædagogiske aktivitet, kan vi kun formode). Nedenfor har vi diskuteret et par eksempler.

Undersøge:

Som udgangspunkt vil vi mærke efter hvordan børnene agerer i situationen. Når man står med barnet, vil vi lægge ud med at vise og forklare, -måske vil vi allerede her blive sat til side og barnet tager opgaven i egen hånd? Måske har barnet behov for mere støtte og opmuntring. I så fald vil vi forsøge at motivere ved at gå foran (i vandet og vise begejstring for at arbejde med nettet i vandet)

Klassificere:

Vi finder det relevant at understøtte barnets naturfaglige dannelse og kataloge viden. Vi vil som udgangspunkt spørge børnene om de kender det dyr der bliver fanget uden selv at fortælle eller forklare noget om det. Når denne umiddelbare fase har kørt sin gang, tænker vi at det giver mening at gå videre til f.eks. klassificerings-dugen. Her vil vi have fokus på hvordan barnet går til opgaven. Har de brug for at vi hjælper hele tiden eller har barnet glæde af at udvise selvstændighed overfor os og de andre børn? 

Det vil vise sig hvad der rent faktisk sker, når børnene kommer. 

Noter →  husk mandag:

• Øve bestemmelsesdug
• Øve hvilke dyr vi formentlig vil komme til at møde i søen

Evalueringen vil vi vende tilbage til, når vi har afholdt udefestivalen.

Litteratur: (Brug APA)
(Ejbye-Ernst, N. (2015) side 183)

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og udeliv. Systime

Erfaringer fra tidligere forløb

Grundbogen kapitel 4 og kapitel 2

Kruse, S (2009) Powerpoint præsentation, I: Kapitel 2, Læring i naturen. Natur og Udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis. Ernst, Niels og Stokholm, Dorte 2015, Hans Reitzels Forlag