Sommerbesøg ved højbedene

I de sidste uger af sommerferien begynder højbedene at bære ret meget præg af ikke at være blevet passet i nogen tid. Derfor bliver en delegation sendt i marken for at få ryddet lidt op. Det er en vild affære til at starte med.

Det er en smule rodet i de små bede til at starte med. Desværre bliver det tydeligt at flere af vores afgrøder ikke har spiret eller overlevet udplantning/forsømmelse og den store konkurrence fra ukrudt osv. Men ikke alt er gået tabt. Jo længere oprydningen skrider frem i bedene, jo flere fine, små planter dukker frem. Der dukker også forskellige dyr frem, der i sommerens våde varme, har gjort bedenes skyggefulde planter til deres hjem. 

I hjørnet af det ene bed dukker der, hvad der ligner en spirende myretue, frem. Pga et dybt skovlstik bliver en større mængde små, hvide æg gravet frem og der bliver hurtigt travlt med myrer! 

Der var også forskellige orme, der havde travlt med at smæske sig unde den kølige overflade.

Efter en grundig oprydning i bedene er det nu tid til at gøre status over hvad vi har tilbage.

I det store bed har vi bønner, radiser (der gerne skal gå i stok/blomst) en enkelt ærteplante, en flot række majs, 2 solsikker, en persillebusk og et par små dildplanter.

I det lille bed har vi en enlig, lille hvidløgsplante og to beskedne rækker tomatplanter. 

Nu bliver det spændende at få et overblik over pleje, høst og i sidste ende, -eventuelle opskrifter som vi kan bruge vores afgrøder i. 

Hele plante-spire-passe-høste processen lægger op til mange pædagogiske muligheder, om det er en børnehave, der i har egen køkkenhave eller om det er et botilbud/beskæftigelsestilbud, der inddrager en række højbede i borgernes hverdag. 

Oversigt over kaninernes løbegård

Lidt om kaninen

Den tamme kaninrace stammer oprindeligt fra den europæiske vild-kanin, der lever sammen i store kolonier. Den tamme kanin er derfor af natur et meget socialt dyr.

Vild-kaninerne, der i deres kolonier lever i gangsystemer under jorden, varierer meget i antal og størrelse, i visse tilfælde op til flere hundrede. Billedet er lånt fra leksikon Encyklopædia Britannica.

I modsætning til den vilde kanin, der har en parrings sæson, der som regel løber fra februar til juni, -er tam-kaniner fertile året rundt. Dette konstante, øgede hormon niveau kan derfor ofte føre til aggressiv eller stresset adfærd hos den tamme kanin, hvilket igen gør at mange kaninejere vælger at neutralisere dyret, med intention om at give det et mere afbalanceret liv. 

Kaniner er per definition en græs-æder Dens primære kost er derfor hø, græs og kraftpiller. Kaniner elsker dog grøntsager og frugt, hvilket skal tilbydes i mindre mængder end man skulle tro. Kaniner har sarte tarmsystemer, hvilket kan give komplikationer af forskellig art, hvis man ikke fordrer korrekt.

Kaninens mad-trekant:

Ifølge Dyrenes Beskyttelse bør kaniner have mindst 9 kvadratmeter til rådighed hele tiden. Øges antallet af dyr, bør arealet også øges. 

Udover fysiske problematikker, såsom dårlig ryg, kan den manglende plads forårsage en stereotyp adfærd hos dyr, hvilket naturligvis er et tegn på dårlig trivsel. Stereotyp adfærd er oftest en gentagende og monoton adfærd, såsom at bide i sine poter, over slikke sin pels eller kradse på burets gitter. Som vi nævnte tidligere, er kaninen et intelligent og socialt dyr, der har brug for gode rammer og gerne selskab i form af daglig omgang med sine ejere, - men helst en artsfælle. Dertil bør der tages højde for dyrets naturlige trang til leg og aktivitet.

Dyrehold - dyrene ankommer

Der gøres klar til dyrenes ankomst.

Vi har været så heldige at få doneret et kaninbur, der i sin størrelse vil kunne huse 2 voksne kaniner, -vel at mærke hvis de dagligt kommer ud og får motion, leg og anden stimulering. Vi har sat hjul på den, så den kan flyttes rundt efter behov. Derudover har vi anskaffet de 4 grinder, der kommer til at udgøre vores mobile indhegning. På den måde har vi mulighed for at arbejde meget mere dynamisk med vores dyrehold.

En lokal landmand har været venlig at stå for den løbende levering af halm, der skal udgøre dyrenes bunddække. Derudover har vi købt en sæk hø, en stor spand kaninfoder samt en stor vanddunk til ophæng. 

Det er vores intention at indrette kaninernes bur med ting, der kan aktivere og stimulere deres adfærd, mens de er i buret. Vi vil bygge to små sovekasser, der skal hænges op under taget, smalle hylder som de kan hoppe rundt på samt ophæng til deres mad, så de skal bruge tid og energi på at få fat i det. 

Slutteligt skal vi have anskaffet et transportbur, til når vi skal på besøg hos borgerne. 

  

Her kan man til sammenligning se forskellen på størrelsen fra unge til voksen.

Dyrene ankommer til deres nye hjem. 

Vi har i uge 25 været ude og hente vores to kaniner. Avlerne kunne ikke med sikkerhed  fortælle os hvilken race vores kaniner er. Vi har derfor været inde på kaniner.dk og researche en smule og er kommet frem til et godt bud.

Alvshannen formodes at være af racen "Stor Havana." Racen kan nå en voksen kampvægt på over 4,6 kilo. Den menes at stamme fra Holland, og har karakteristisk, sort og blank pels og brune øjne. 

Avlshunnen er med største sansynlighed en "Tysk Kæmpeschecke." Denne race kan nå op på 6 kilo, når den er fuld udvokset og er kendt for sine karakteristiske afmærkninger i pelsen. En lang, sort stribe ned langs ryggen, sorte markeringer rundt om øjnene og sidepletter. Tysk kæmpeschecke bliver avlet i det nordlige Europa. (kaniner.dk u.å.) 

Kilder:

Avlkataloget, lokaliseret d. 1 juli 2020 på: http://www.kaniner.dk/index.php/avlerkataloget, 

Dyrehold

1: Valg af borgergruppe 

Da vi hidtil i forløbet på ”Natur og udeliv” har haft fokus på sider af friluftsliv og pædagogiske aktiviteter, der hovedsageligt har børn som den mest naturlige målgruppe, glæder vi os til at arbejde på et projekt, hvor vi kan få lov til at kigge på én af de målgrupper som vi alle er meget interesseret i, -nemlig unge og voksne med udviklingsforstyrrelser af forskellig art. Dyr kan noget særligt, når det kommer til vi mennesker og vores indre verden. Derfor vil vi kigge nærmere på begrebet ”dyr som pædagogisk redskab”.

2: Mål for brugergruppens læringsudbytte

Dyreassisteret terapi er en terapeutisk tilgang, der kredser omkring ét eller flere dyr og i mange forskellige tilgange. Forkortet kaldes det DAT. For at udføre DAT på en professionelt plan, kræver det en særlig uddannelse. Fokus ligger på kognitive, sociale og fysiske funktioner.

En mere spontan og løs måde at arbejde med dyr er DAA, -dyreassisteret aktiviteter, såsom besøgshunde. Forskere har ikke været enige i, om hvorvidt der reelt kan måles en effekt ved terapeutisk eller pædagogisk brug af dyr. 

Dog er der udarbejdet flere teorier, der i det store hele kan koges ned til 2 kategorier: 1) dyrets unikke egenskaber og 2) dyrets funktion som interaktiv partner. 

Teorier og forsøg har også kigget på dyrs effekt som et midlertidigt tilknytningsobjekt, -en bro mellem borger og pædagog. (Thodberg og Christensen, 2014 s. 38-41) Med dyret som den interaktive partner, hvor der enten udføres daglig pasning i form af fodring eller anden pasning, eller hvor dyret trænes, er der forskning der peger på, at personen, ved at påtage sig rollen som omsorgsperson, vil kunne gå ind og forstyrre dårlige mønstre og påvirkes af nye adfærdsmønstre, hvilket vil kunne overføres til dagligdagen. (IBID s. 43) I alle henseender er der også så stor værdi, der dog er mere vanskelig at måle og veje, i forhold til den afstressende og affektregulerende effekt dyr kan have på mennesker, blot ved at interagere med dem.

Vores formål med vores dyrehold er altså at undersøge hvilke pædagogiske muligheder der er i forhold til voksne med udviklingsforstyrrelser og vores dyrehold, der består af to kaniner.

3: Placering og indretning med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder.

Vi er kommet i besiddelse af to kaninunger, der er 8 uger ved opstart (uge 26). De kommer fra beskæftigelses tilbuddet Lærkely, hvor de med deres borgere bl.a. arbejder med produktionen af kød-kaniner. De er allerede relativt håndtamme, men vi vil arbejde på at gøre dem endnu mere trygge ved menneskelig håndtering, så deres interaktion med borgerne potentielt bliver en givende og underholdende oplevelse for begge parter. Pga. det relativt store pasnings arbejde, der ligger i at holde to kaniner, og risikoen for at møde “Kaninernes befrielsesfront” på Campus, er det besluttet at de kommer til at bo hos én af os, mens vi arbejder med projektet ”dyrehold.”

Vi har taget kontakt til bostedet Møllemærsk i Aabenraa, og spurgt om vi må komme på besøg x antal gange med kaninerne. Vi vil bestræbe os på at besøge de samme borgere hver gang og derved lave observationer på, hvilke tegn på udvikling og læring der kommer i spil. Vi vil hver gang medbringe en relativt stor indhegning, hvor interaktionen mellem dyr, borger og pædagog kan foregå.  

Den mobile indhegning består at individuelle hegn-dele, der kan samles og placeres efter godtbefindende.

4: Naturfaglige begreber, som dyreholdet kan give anledning til at introducere/bearbejde.

Da vores målgruppe er voksne udviklingshæmmede, føler vi os ikke inspireret af de mere gængse, pædagogiske tilgange og overvejelser, som vi er præsenteret for i undervisningen og i vores litteratur. Det 

Et medlem af studiegruppen har tidligere haft mulighed for, i pædagogisk sammenhæng, at arbejde med at garve flere kaninskind sammen med en mindre gruppe borgere. Hvis borgerne i målgruppen vil kunne være i det, kunne man medbringe disse skind og diskutere flere spændende emner, der relateres til dyrene;

• Jord til bord – hvordan holder man et dyr sundt og raskt og hvordan forædler man det? 
• Produktmuligheder – hvad kan dyret ellers give os af gaver, når det er slagtet?

5: Tegn på læring

Som pædagog er det essentielt at man tilgår borgere med respekt og ligeværd. En respekt, der anerkender deres plads i verden og et ligeværd, der samtidig muliggør at de får den hjælp og de rammer de har brug for, for at opretholde eller bevæge sig hen imod et liv med et indhold der giver mening. Aaron Antonofsky fortæller at oplevelsen af meningsfuldhed bl.a. fordrer at borgeren skal være deltagende, så denne oplever at være involveret, -hvilket igen skaber de erfaringer der er nødvendige for at understøtte selvopfattelsen. (Simovska 2012 s. 33-50)

Ifølge det humanistiske menneskesyn er mennesket, ved hjælp af sine omgivelser, i stand til at hæve sig over sine betingelser og træffe personlige valg. (Christensen, G. 2002). For en borger betyder det måske det, at han vælger at gå ud i den friske luft og samle mælkebøtter til kaninerne. Måske husker de at dyr altså skal have vand. 

Det vil derfor blive spændende at møde borgerne og observere hvad der sker. I forhold til vores indledende tanker om hvad aktiviteten med dyrene har at byde på, bliver det blandt andet spændende at se om det lykkes at bruge kaninerne som brobygning mellem os og borgerne, -som et fælles tredje, der kan skabe en relation og hyggelig samvær.  Vi vil forsøge at få en udtalelse fra de pædagoger, der er samme med os, når vi besøger dem, -for at få et billede af, hvad der sker, -efter vi har forladt stedet.