Opgave E - Dyrehold

Opgave E 

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyrehold?

Jasmin:
Jeg vidste ikke specielt meget om kaniner, og jeg havde ingen ide om at der var stor forskel på vilde og tamme kaniner. Jeg har altid tænkt, at en kanin er en kanin. F.eks. har vilde kaniner en parringssæson hvor tamme kaniner er fertile året rundt, hvilket kan være årsag til at de kan blive aggressive. 
Jeg har ydermere lært noget om kaninens tarmsystem, og hvad de må få at spise i større og/eller mindre mængder, hvilket hellere ikke havde faldt mig ind kunne have en betydning. Jeg har lært at der er regler for, hvor meget plads kaniner skal have og at for lidt plads kan give dem en stereotyp adfærd. Generelt er min viden omkring kaniner blev udvidet gennem den kataloge viden og ved learning by doing. (Ejbye - Ernst & Stokholm, 2018, s. 43) Det at kunne tage den kataloge viden i hænderne og afprøve den i praksis, har gjort processen med kaninerne mere effektiv og lærenem. (Ejbye - Ernst & Stokholm, 2018, s. 60)

Daniel:
Jeg har fået et større indblik i kaninens levevilkår samt de didaktiske overvejelser man kan gøre sig ift at inddrage dyr i en pædagogisk praksis. Jeg synes det er utroligt spændende hvordan at dyr kan være en del af en pædagogisk praksis. Det har været en lærerig proces at studere hvilke didaktiske overvejelser og læringsteori der skal danne et godt grundlag for pædagogisk praksis med dyr. 
At skabe aktiviteter der retter sig mod målgruppen (rette niveau af udfordring/mestring)
At have viden om det man skal arbejde med (giver overskud i processen)
At være i stand til at kunne differentiere sig ift forskellige behov
At være dynamisk i sine vidensformer for at det ikke bliver for kedeligt for nogen og at det dermed tilgodeser borgers forskellige måder at lære på (motivation)
At benytte naturfaglige didaktiske tilgange?
(Ejbye - Ernst & Stokholm, 2015, s

Mette:
Jeg har indtil dette modul (Natur og udeliv) ikke rigtig overvejet dyrs (eksempelvis kaniners) pædagogiske muligheder på normalområdet. Jeg er udpræget SSP-pædagog/studerende og har ikke haft interesse for andre områder på det pædagogiske felt, men det har ændret sig i dette modul. Fortolkning af normalområdet kan føre til god læring og et bredere perspektiv for mig som kommende pædagog. Arbejdet med dyrehold har givet mig ny erfaring med at koble teori på praksis, eksempelvis: 
-At skabe læringsrum 
-Vigtigheden af solide, didaktiske overvejelser ifm. inddragelse af dyr i pædagogisk praksis
-At arbejde med pædagogens placering 
-Betydningen og brugen af vidensformer samt 
-Samfundsmæssige tendenser og muligheden for manøvrering i disse.

Sandra:
Jeg har inden mit forløb med Natur og Udeliv været begrænset i forhold til min viden om naturen generelt, samt hvad uderummet og naturens mange muligheder har at byde på i forbindelse med min kommende praksis. Jeg føler mig på nuværende tidspunkt bedre klædt på, til at være kompetent nok til at kunne udvikle naturfaglige didaktiske aktiviteter hvor vidensformernes betydning for en aktivitet særligt har gjort indtryk på mig. 

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
Når man arbejder med dyr, er der flere etiske faktorer der kan spille ind:
Er det okay at holde dyr i bur? Læring vs. frihedsberøvelse
Er det okay, at have dyr i en papkasse (Lukket lille rum, uden lys og luft)
Er det okay, at dræbe for sjov?
Er det okay, at spise dyret? 
Er det okay, at behandle dyr som dukker? (Klæde ud, lege far, mor og børn, kaste rundt med dem osv.)
Afhængig af hvilket dyr man arbejder med, og hvilke regler der er for det bestemte dyr, kan de etiske spørgsmål også variere. 


17. Hvilke perspektiver tænker i jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
“Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling”. (Folkeskolens formålsparagraf, kapitel 1, par. 1, stk.1.)
Vores kaniner bidrager i høj grad til, at give en forståelse for menneskets betydning for dyrenes trivsel. Idet vi har valgt, at holde kaniner i bur, er vi som “dyrepassere” forpligtet til at sætte os ind i kaninernes behov, regler og rettigheder. Derved vil vi og/eller den brugergruppe, som har med kaninerne at gøre automatisk opbygge en katalog viden, for bedst muligt at kunne tage sig af kaninerne og sørge for, at de får et langt og godt liv, hvilket bidrager til den almene dannelse og forståelse.
Kaniner er for mange et kæledyr, men for nogle er det også et angstprovokerende dyr, så afhængig af hvad man synes om kaniner, vil deltagelsen også variere. Nogle vil få et stort læringsudbytte, hvor andre måske vil trække sig i baggrunden og observere. 

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning af?
I gruppen har vi haft en oplevelse af, at dét at arbejde med kaniner, har kunne danne et fælles tredje. Vi har sammen, kunne sidde og udvide vores kataloge viden ved også at inddrage den dialoge viden. (Ejbye - Ernst & Stokholm, 2018, s.60). Derigennem har vi fået skabt nye fælles erfaringer omkring kaniner og deres behov. Vi har ydermere kunne snakke om kaninernes indvirkning på de forskellige brugergrupper og hvilke aktiviteter der kunne laves med dem, afhængig af, hvilken brugergruppe man har med at gøre. Kaninerne har også via det fælles tredje, bragt os tættere sammen som gruppe, og givet anledning til gode snakke. De har været et godt samlingspunkt. 



Litteratur:
Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2018). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag. 


Retsinformation (2019, 15. August).Folkeskoleloven. Lokaliseret d. 19. August 2020 på: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/823 

Opgave D - dokumentation og formidling

Havde omstændighederne været anderledes og det havde været tilladt/muligt at filme vores aktivitet, havde det været helt oplagt at gøre. Det havde givet en unik mulighed for at observere vores arbejde i praksis og reflektere direkte. Men næst bedst er at lave praksisfortællinger og tage billeder, som vi senere kan drøfte med hinanden. Denne del af formidlingen er med henblik på at udvikle vores egne kompetencer og finpudse til fremtidige aktiviteter, men også for at reflektere over vores planlægning og udførelse. 

I forhold til børnenes læringsudbytte, har vi, som beskrevet i opgave C, lagt stor vægt på at give børnene en oplevelse, hvor deres selvtillid og relationsdannelsen mellem os og dem gennem vores fælles tredje, -kaninerne, er i fokus. Vi ser også mulighed for at arbejde med dyreetiske spørgsmål, hvilket vi vil beskrive lidt nærmere senere. 

Med vores målgruppe i mente er det også interessant at se om samvære med kaninerne kan gå ind og påvirke deres arousal, -altså få den ned? (Hejlskov 2018 s. 23) Kaniner er byttedyr og er med deres størrelse i forhold til os mennesker, skrøbelige og i vores vold. Det er blevet sagt at denne dynamik kan vække en omsorgsfølelse hos mennesker, sænke vores stressniveau og endda skabe den samme biokemiske reaktion i hjernen som når vi rører med et menneske vi holder af, eller når en mor ammer sit barn. Biolog Ulla Didriksen, der idag er projektleder og censor på pædagoguddannelsen fortæller i en artikel for fagbladet "Socialpædagogen", at dyr kan være et fantastisk redskab i pædagogisk sammenhæng. Hun fortæller videre at hun har oplevet børn bruge kaniner som trøst og deres fortrolige, når de havde det svært.  (socialpaedagogen.dk , 2016) Vi er spændte på, om vi ser tegn på dette, når børnene er sammen med kaninerne. 

Vores rolle vil i vores aktivitet være flydende. Vi vil, da der er tale om levende dyr, altid være opmærksom på, hvornår vi kan træde tilbage og gå ved siden af og hvornår vi skal træde frem og tage styringen. Vi vil stillasere ved at stille løbende spørgsmål, som vi til at begynde med ved at de kan svare på (hvad tror du en kanin spiser? Tror du den kan svømme eller kan den bedst lide at være på land?) til lidt vanskeligere spørgsmål, som kan lede til diskussion og måske vidensindsamling på internettet (Kan en kanin mon tåle at spise kød? Hvorfor tror du at den har så lange tænder? Skal de klippes ligesom dens kløer, tror du?) etc... Vi er dog meget enige om at denne del arbejdet med børnene skal afhænge af, om der er flow i vores samvær med dem. 

Kilder:

"Dyr som pædagogisk redskab" i Socialpædagogen, fundet på socialpaedagogen.dl.dk d 19 august 2020 

Hejlskov, Bo "Konflikter og low arousal" 2018.

Dyrehold opgave C

Dyrehold opgave C

Pædagogiske aktiviteter - indgår i praksisafprøvning 2 (naturvidenskabsfestival Fjordskolen)

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.

Vi benytter SMTTE modellen som vores didaktiske ramme og struktur til vores aktivitet.

Sammenhæng:

Fjordskolen kommer på besøg som et led i en naturfaglig praksisafprøvning. Da vi skal benytte vores dyr fra vores dyreholds opgaven har vi valgt at udvikle et konkret forløb som henvender sig til denne ene dag og med refleksioner og overvejelser.

Hvem er eleverne fra fjordskolen og hvad er deres forudsætning for oplevelser og udvikling/læring?

“På afdeling E undervises elever med opmærksomhedsforstyrrelser og socioemotionelle vanskeligheder. Elevgruppen er, målt på funktionsniveau, fra svagt fungerende til velfungerende. Pædagogikken og de pædagogiske metoder tager afsæt i aktuel viden og forskning på bl.a. ADHD-området, samt inden for det neuropædagogiske område for at skabe og fremme elevernes kompetencer via en helhedsorienteret og handlepræget pædagogik.” (https://fjordskolen-aabenraa.aula.dk/om-vores-skole/fjordskolen/afdeling-e)

Vi er derfor særligt opmærksomme formen og tiltagene vi skal gøre os når vi arbejder med en denne målgruppe.

Med udgangspunkt i at børnene har udfordringer dvs. opmærksomhedsforstyrrelser og socioemotionelle vanskeligheder. Har vi derfor tilrettelagt vores aktiviteter sådan at børnene ikke skal forholde sig til mange forskellige informationer men vi har valgt at gøre vores aktivitet så simpel og “let spiselig” som muligt. Da vi også er nye personer for dem, som de skal forholde sig til, mener vi at det er en god forudsætning.

Mål:

Vi er nysgerrige på om vi gennem aktiviteter med dyrene kan fremme relationsdannelsen til brugergruppen fra fjordskolen. Kan vi se tegn som f.eks. at børnene udviser tillid til os samt interesse og engagement. 

Kompetencer i natur og udeliv

Kæledyr som indblik og øget forståelse til natur og udeliv.

Gennem samtale om kaninen og erfaringer med at holde kaninen 

• En god oplevelse med dyr 

• Relationsdannelse til et dyr

• Kanin håndtering

• Viden om kaniner og evt. lignende dyr eller andre dyr

Personlige kompetencer

• At være tæt på dyr

• At holde en kanin - oplevelsen af at have flyttet en grænse og mestre at holde en kanin.

• At overskride grænser 

Tiltag:

1. Introduktion af os selv 

2. Introduktion af aktiviteterne 

• Kaninerne “se og røre”

• Quiz: “Hvad spiser kaninerne?”

• Plant en gulerod 

3. Spørgsmål om hvad børnene ved og har af erfaringer med kæledyr og kaniner? 

• Har børnene nogle kæledyr derhjemme?

4. Kigge på kaninerne i indhegningen

5. “Rør en kanin” Tilbud om at sidde med en kaninen

6. Quiz: Hvad spiser kaninerne? Billedkort børnene svare ja/nej  

7. EKSTRA AKTIVTET Hjælp os med at plante en gulerod “Plant en gulerod” grav hullet, vande, så frøet, dække hullet. 

Vi er hele tiden opmærksomme på om børnene føler sig trygge og forsøger at vise alle børnene opmærksomhed ved at tale med dem og stille dem spørgsmål om deres viden og erfaringer med kaniner og andre kæledyr. 

Teorien bag vores valg ift. de konkrete tiltag og fremgangsmåde af aktiviteten:

NUZO - vi vil med afsæt i indledende spørgsmål spore os ind på hvad eleverne ved i forvejen for at undersøge og undervise ud fra dette. Vi vil også på denne måde skabe en stilladsering når vi spørger børnene med ledende spørgsmål ud fra det som børnene byder ind med undervejs(https://paedagogik.systime.dk/?id=239). Vi er bevidste og opmærksomme på at differentiere os i forløbet sådan at det giver mening de aktiviteter vi laver. F.eks. vil vi ikke gennemføre vores program bare for at gennemføre, men undervejs bruge mere tid på de ting som vi oplever skaber nysgerrighed og interesse for børnene.(https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/undervisning-og-laeringsmiljoe/differentiering)  

Learning by doing “En kanin i hånden”

Dewey mener at man skal sætte individets egne forudsætninger, erfaringer og interesse i centrum og bygge det pædagogiske arbejde på dette. Han basere sin tænkning pragmatisk på at erfaringer men konkrete forhold f.eks. i naturen er basis for hvad individet lærer om naturen. “Learning by doing”  er en hyppig begrundelse for at tilrettelægge pædagogisk arbejde med individet til udendørs områder for at handle konkret og gøre egne erfaringer.
“Erkendelsen af et naturligt udviklingsforløb opstår altid i forbindelse med situationer der involverer en “learning by doing” - man lærer ved at gøre. Færdigheder og beskæftigelser danner det første stadium for læring” (Dewey, 2005: 202)  (s. 43 i natur og udeliv)

Tegn:

Relationsdannelse

• Tillid

• Åbenhed

• Talelysten

Naturfaglige begreber

• Fagord 

• Navne

Livskvalitet

• Glæde

• Engagement 

Evaluering?

Skrives ifm at aktiviteten er gennemført

 

11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.

Dokumentere ved hjælp af billeder og noter på dagen.

Opsamling skrives ifm. at fjordskolen har været på besøg SMTTE=evalueringen

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

Vi er som pædagoger de overordnede ansvarlige for en aktivitet. Men dette kan godt gøre ved at uddelegere enkelte ansvarsopgaver eller praktiske opgaver ifm. med ens dyrehold og pasningen af disse. Børnene fra fjordskolen ville godt kunne inddrages i pasningen af kaninerne og få til opgave at fodre og sørge for at kaninerne havde det godt. Man ville som pædagog skulle organisere det sådan at man f.eks. hver dag kiggede til kaninerne sammen og i den forbindelse kunne evaluere løbende hvad der kunne gøres anderledes eller skulle have særligt fokus på for at kaninerne havde det godt. Man kunne også i den forbindelse drøfte og evaluere på elevens oplevelse af at være dyrepasser på dyret. Det ville også være vigtig at vise eleven tillid samtidig med en passende støtte til opgaven. 

Ift. anskaffelse af kaninen ville det ifm. børn med særlige behov nok være hensigtsmæssigt at mentalt forberede eleverne på hvad planen skulle være. Skulle kaninen f.eks. aflives, slagtes eller gives væk på et senere tidspunkt for at det ville give den enkelte elev den bedste mulighed for at være psykisk og mentalt forberedt på det der skulle komme.

Litteratur:

Beset D.14/8-2020

https://fjordskolen-aabenraa.aula.dk/om-vores-skole/fjordskolen/afdeling-e

Beset D.14/8-2020

https://paedagogik.systime.dk/?id=239

Beset D.14/8-2020

https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/undervisning-og-laeringsmiljoe/differentiering

Ernst, Niels Ejbye og Stokholm, Dorte "Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis", 2015. Hans Reitzels Forlag

Kastration

I denne uge skal de to han-kaniner kastreres. Allerede nu kan vi mærke at deres kønsmodenhed begynder at få indflydelse på deres adfærd. En han-kanin kan kastreres så snart at deres testikler er faldet ned i pungen, hvilket den gør ved 3-4 måneders alderen. Med deres formål i mente er vi enige om at det er en god ide at få det overstået inden de skal møde vores målgruppe ved den forestående aktivitet. 

3 uger senere:

Da kaninerne bliver afleveret ved dyrlægen for at blive kastreret, finder hun ud af at den sorte kanin faktisk er en hun. Da der er mange problematikker forbundet med neutralisering af hun-kaniner, er hun stadig fertil og godt på vej til at være en bestemt, kønsmoden kanin. Vi skal nu tage stilling til om vi skal nøjes med at tage den kastrerede han med eller om denne vil blive for utryg, hvis han mangler sin makker. Hun-kaninen er så småt begyndt at nappe lidt og markere sit territorium. Vi tænker dog at vores tilpassede tanker vedrørende besøget fra Fjordskolen, gør at det ikke bliver noget problem.

Der er nu gået yderligere 2 uger og han-kaninen ser ud til at være kommet sig fint over sit indgreb. De er nu ca. 3 gange større end ved ankomst i juni.

Oversigt over kaninernes løbegård

Lidt om kaninen

Den tamme kaninrace stammer oprindeligt fra den europæiske vild-kanin, der lever sammen i store kolonier. Den tamme kanin er derfor af natur et meget socialt dyr.

Vild-kaninerne, der i deres kolonier lever i gangsystemer under jorden, varierer meget i antal og størrelse, i visse tilfælde op til flere hundrede. Billedet er lånt fra leksikon Encyklopædia Britannica.

I modsætning til den vilde kanin, der har en parrings sæson, der som regel løber fra februar til juni, -er tam-kaniner fertile året rundt. Dette konstante, øgede hormon niveau kan derfor ofte føre til aggressiv eller stresset adfærd hos den tamme kanin, hvilket igen gør at mange kaninejere vælger at neutralisere dyret, med intention om at give det et mere afbalanceret liv. 

Kaniner er per definition en græs-æder Dens primære kost er derfor hø, græs og kraftpiller. Kaniner elsker dog grøntsager og frugt, hvilket skal tilbydes i mindre mængder end man skulle tro. Kaniner har sarte tarmsystemer, hvilket kan give komplikationer af forskellig art, hvis man ikke fordrer korrekt.

Kaninens mad-trekant:

Ifølge Dyrenes Beskyttelse bør kaniner have mindst 9 kvadratmeter til rådighed hele tiden. Øges antallet af dyr, bør arealet også øges. 

Udover fysiske problematikker, såsom dårlig ryg, kan den manglende plads forårsage en stereotyp adfærd hos dyr, hvilket naturligvis er et tegn på dårlig trivsel. Stereotyp adfærd er oftest en gentagende og monoton adfærd, såsom at bide i sine poter, over slikke sin pels eller kradse på burets gitter. Som vi nævnte tidligere, er kaninen et intelligent og socialt dyr, der har brug for gode rammer og gerne selskab i form af daglig omgang med sine ejere, - men helst en artsfælle. Dertil bør der tages højde for dyrets naturlige trang til leg og aktivitet.

Dyrehold - dyrene ankommer

Der gøres klar til dyrenes ankomst.

Vi har været så heldige at få doneret et kaninbur, der i sin størrelse vil kunne huse 2 voksne kaniner, -vel at mærke hvis de dagligt kommer ud og får motion, leg og anden stimulering. Vi har sat hjul på den, så den kan flyttes rundt efter behov. Derudover har vi anskaffet de 4 grinder, der kommer til at udgøre vores mobile indhegning. På den måde har vi mulighed for at arbejde meget mere dynamisk med vores dyrehold.

En lokal landmand har været venlig at stå for den løbende levering af halm, der skal udgøre dyrenes bunddække. Derudover har vi købt en sæk hø, en stor spand kaninfoder samt en stor vanddunk til ophæng. 

Det er vores intention at indrette kaninernes bur med ting, der kan aktivere og stimulere deres adfærd, mens de er i buret. Vi vil bygge to små sovekasser, der skal hænges op under taget, smalle hylder som de kan hoppe rundt på samt ophæng til deres mad, så de skal bruge tid og energi på at få fat i det. 

Slutteligt skal vi have anskaffet et transportbur, til når vi skal på besøg hos borgerne. 

  

Her kan man til sammenligning se forskellen på størrelsen fra unge til voksen.

Dyrene ankommer til deres nye hjem. 

Vi har i uge 25 været ude og hente vores to kaniner. Avlerne kunne ikke med sikkerhed  fortælle os hvilken race vores kaniner er. Vi har derfor været inde på kaniner.dk og researche en smule og er kommet frem til et godt bud.

Alvshannen formodes at være af racen "Stor Havana." Racen kan nå en voksen kampvægt på over 4,6 kilo. Den menes at stamme fra Holland, og har karakteristisk, sort og blank pels og brune øjne. 

Avlshunnen er med største sansynlighed en "Tysk Kæmpeschecke." Denne race kan nå op på 6 kilo, når den er fuld udvokset og er kendt for sine karakteristiske afmærkninger i pelsen. En lang, sort stribe ned langs ryggen, sorte markeringer rundt om øjnene og sidepletter. Tysk kæmpeschecke bliver avlet i det nordlige Europa. (kaniner.dk u.å.) 

Kilder:

Avlkataloget, lokaliseret d. 1 juli 2020 på: http://www.kaniner.dk/index.php/avlerkataloget, 

Dyrehold

1: Valg af borgergruppe 

Da vi hidtil i forløbet på ”Natur og udeliv” har haft fokus på sider af friluftsliv og pædagogiske aktiviteter, der hovedsageligt har børn som den mest naturlige målgruppe, glæder vi os til at arbejde på et projekt, hvor vi kan få lov til at kigge på én af de målgrupper som vi alle er meget interesseret i, -nemlig unge og voksne med udviklingsforstyrrelser af forskellig art. Dyr kan noget særligt, når det kommer til vi mennesker og vores indre verden. Derfor vil vi kigge nærmere på begrebet ”dyr som pædagogisk redskab”.

2: Mål for brugergruppens læringsudbytte

Dyreassisteret terapi er en terapeutisk tilgang, der kredser omkring ét eller flere dyr og i mange forskellige tilgange. Forkortet kaldes det DAT. For at udføre DAT på en professionelt plan, kræver det en særlig uddannelse. Fokus ligger på kognitive, sociale og fysiske funktioner.

En mere spontan og løs måde at arbejde med dyr er DAA, -dyreassisteret aktiviteter, såsom besøgshunde. Forskere har ikke været enige i, om hvorvidt der reelt kan måles en effekt ved terapeutisk eller pædagogisk brug af dyr. 

Dog er der udarbejdet flere teorier, der i det store hele kan koges ned til 2 kategorier: 1) dyrets unikke egenskaber og 2) dyrets funktion som interaktiv partner. 

Teorier og forsøg har også kigget på dyrs effekt som et midlertidigt tilknytningsobjekt, -en bro mellem borger og pædagog. (Thodberg og Christensen, 2014 s. 38-41) Med dyret som den interaktive partner, hvor der enten udføres daglig pasning i form af fodring eller anden pasning, eller hvor dyret trænes, er der forskning der peger på, at personen, ved at påtage sig rollen som omsorgsperson, vil kunne gå ind og forstyrre dårlige mønstre og påvirkes af nye adfærdsmønstre, hvilket vil kunne overføres til dagligdagen. (IBID s. 43) I alle henseender er der også så stor værdi, der dog er mere vanskelig at måle og veje, i forhold til den afstressende og affektregulerende effekt dyr kan have på mennesker, blot ved at interagere med dem.

Vores formål med vores dyrehold er altså at undersøge hvilke pædagogiske muligheder der er i forhold til voksne med udviklingsforstyrrelser og vores dyrehold, der består af to kaniner.

3: Placering og indretning med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder.

Vi er kommet i besiddelse af to kaninunger, der er 8 uger ved opstart (uge 26). De kommer fra beskæftigelses tilbuddet Lærkely, hvor de med deres borgere bl.a. arbejder med produktionen af kød-kaniner. De er allerede relativt håndtamme, men vi vil arbejde på at gøre dem endnu mere trygge ved menneskelig håndtering, så deres interaktion med borgerne potentielt bliver en givende og underholdende oplevelse for begge parter. Pga. det relativt store pasnings arbejde, der ligger i at holde to kaniner, og risikoen for at møde “Kaninernes befrielsesfront” på Campus, er det besluttet at de kommer til at bo hos én af os, mens vi arbejder med projektet ”dyrehold.”

Vi har taget kontakt til bostedet Møllemærsk i Aabenraa, og spurgt om vi må komme på besøg x antal gange med kaninerne. Vi vil bestræbe os på at besøge de samme borgere hver gang og derved lave observationer på, hvilke tegn på udvikling og læring der kommer i spil. Vi vil hver gang medbringe en relativt stor indhegning, hvor interaktionen mellem dyr, borger og pædagog kan foregå.  

Den mobile indhegning består at individuelle hegn-dele, der kan samles og placeres efter godtbefindende.

4: Naturfaglige begreber, som dyreholdet kan give anledning til at introducere/bearbejde.

Da vores målgruppe er voksne udviklingshæmmede, føler vi os ikke inspireret af de mere gængse, pædagogiske tilgange og overvejelser, som vi er præsenteret for i undervisningen og i vores litteratur. Det 

Et medlem af studiegruppen har tidligere haft mulighed for, i pædagogisk sammenhæng, at arbejde med at garve flere kaninskind sammen med en mindre gruppe borgere. Hvis borgerne i målgruppen vil kunne være i det, kunne man medbringe disse skind og diskutere flere spændende emner, der relateres til dyrene;

• Jord til bord – hvordan holder man et dyr sundt og raskt og hvordan forædler man det? 
• Produktmuligheder – hvad kan dyret ellers give os af gaver, når det er slagtet?

5: Tegn på læring

Som pædagog er det essentielt at man tilgår borgere med respekt og ligeværd. En respekt, der anerkender deres plads i verden og et ligeværd, der samtidig muliggør at de får den hjælp og de rammer de har brug for, for at opretholde eller bevæge sig hen imod et liv med et indhold der giver mening. Aaron Antonofsky fortæller at oplevelsen af meningsfuldhed bl.a. fordrer at borgeren skal være deltagende, så denne oplever at være involveret, -hvilket igen skaber de erfaringer der er nødvendige for at understøtte selvopfattelsen. (Simovska 2012 s. 33-50)

Ifølge det humanistiske menneskesyn er mennesket, ved hjælp af sine omgivelser, i stand til at hæve sig over sine betingelser og træffe personlige valg. (Christensen, G. 2002). For en borger betyder det måske det, at han vælger at gå ud i den friske luft og samle mælkebøtter til kaninerne. Måske husker de at dyr altså skal have vand. 

Det vil derfor blive spændende at møde borgerne og observere hvad der sker. I forhold til vores indledende tanker om hvad aktiviteten med dyrene har at byde på, bliver det blandt andet spændende at se om det lykkes at bruge kaninerne som brobygning mellem os og borgerne, -som et fælles tredje, der kan skabe en relation og hyggelig samvær.  Vi vil forsøge at få en udtalelse fra de pædagoger, der er samme med os, når vi besøger dem, -for at få et billede af, hvad der sker, -efter vi har forladt stedet.