Dyrehold

1: Valg af borgergruppe 

Da vi hidtil i forløbet på ”Natur og udeliv” har haft fokus på sider af friluftsliv og pædagogiske aktiviteter, der hovedsageligt har børn som den mest naturlige målgruppe, glæder vi os til at arbejde på et projekt, hvor vi kan få lov til at kigge på én af de målgrupper som vi alle er meget interesseret i, -nemlig unge og voksne med udviklingsforstyrrelser af forskellig art. Dyr kan noget særligt, når det kommer til vi mennesker og vores indre verden. Derfor vil vi kigge nærmere på begrebet ”dyr som pædagogisk redskab”.

2: Mål for brugergruppens læringsudbytte

Dyreassisteret terapi er en terapeutisk tilgang, der kredser omkring ét eller flere dyr og i mange forskellige tilgange. Forkortet kaldes det DAT. For at udføre DAT på en professionelt plan, kræver det en særlig uddannelse. Fokus ligger på kognitive, sociale og fysiske funktioner.

En mere spontan og løs måde at arbejde med dyr er DAA, -dyreassisteret aktiviteter, såsom besøgshunde. Forskere har ikke været enige i, om hvorvidt der reelt kan måles en effekt ved terapeutisk eller pædagogisk brug af dyr. 

Dog er der udarbejdet flere teorier, der i det store hele kan koges ned til 2 kategorier: 1) dyrets unikke egenskaber og 2) dyrets funktion som interaktiv partner. 

Teorier og forsøg har også kigget på dyrs effekt som et midlertidigt tilknytningsobjekt, -en bro mellem borger og pædagog. (Thodberg og Christensen, 2014 s. 38-41) Med dyret som den interaktive partner, hvor der enten udføres daglig pasning i form af fodring eller anden pasning, eller hvor dyret trænes, er der forskning der peger på, at personen, ved at påtage sig rollen som omsorgsperson, vil kunne gå ind og forstyrre dårlige mønstre og påvirkes af nye adfærdsmønstre, hvilket vil kunne overføres til dagligdagen. (IBID s. 43) I alle henseender er der også så stor værdi, der dog er mere vanskelig at måle og veje, i forhold til den afstressende og affektregulerende effekt dyr kan have på mennesker, blot ved at interagere med dem.

Vores formål med vores dyrehold er altså at undersøge hvilke pædagogiske muligheder der er i forhold til voksne med udviklingsforstyrrelser og vores dyrehold, der består af to kaniner.

3: Placering og indretning med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder.

Vi er kommet i besiddelse af to kaninunger, der er 8 uger ved opstart (uge 26). De kommer fra beskæftigelses tilbuddet Lærkely, hvor de med deres borgere bl.a. arbejder med produktionen af kød-kaniner. De er allerede relativt håndtamme, men vi vil arbejde på at gøre dem endnu mere trygge ved menneskelig håndtering, så deres interaktion med borgerne potentielt bliver en givende og underholdende oplevelse for begge parter. Pga. det relativt store pasnings arbejde, der ligger i at holde to kaniner, og risikoen for at møde “Kaninernes befrielsesfront” på Campus, er det besluttet at de kommer til at bo hos én af os, mens vi arbejder med projektet ”dyrehold.”

Vi har taget kontakt til bostedet Møllemærsk i Aabenraa, og spurgt om vi må komme på besøg x antal gange med kaninerne. Vi vil bestræbe os på at besøge de samme borgere hver gang og derved lave observationer på, hvilke tegn på udvikling og læring der kommer i spil. Vi vil hver gang medbringe en relativt stor indhegning, hvor interaktionen mellem dyr, borger og pædagog kan foregå.  

Den mobile indhegning består at individuelle hegn-dele, der kan samles og placeres efter godtbefindende.

4: Naturfaglige begreber, som dyreholdet kan give anledning til at introducere/bearbejde.

Da vores målgruppe er voksne udviklingshæmmede, føler vi os ikke inspireret af de mere gængse, pædagogiske tilgange og overvejelser, som vi er præsenteret for i undervisningen og i vores litteratur. Det 

Et medlem af studiegruppen har tidligere haft mulighed for, i pædagogisk sammenhæng, at arbejde med at garve flere kaninskind sammen med en mindre gruppe borgere. Hvis borgerne i målgruppen vil kunne være i det, kunne man medbringe disse skind og diskutere flere spændende emner, der relateres til dyrene;

• Jord til bord – hvordan holder man et dyr sundt og raskt og hvordan forædler man det? 
• Produktmuligheder – hvad kan dyret ellers give os af gaver, når det er slagtet?

5: Tegn på læring

Som pædagog er det essentielt at man tilgår borgere med respekt og ligeværd. En respekt, der anerkender deres plads i verden og et ligeværd, der samtidig muliggør at de får den hjælp og de rammer de har brug for, for at opretholde eller bevæge sig hen imod et liv med et indhold der giver mening. Aaron Antonofsky fortæller at oplevelsen af meningsfuldhed bl.a. fordrer at borgeren skal være deltagende, så denne oplever at være involveret, -hvilket igen skaber de erfaringer der er nødvendige for at understøtte selvopfattelsen. (Simovska 2012 s. 33-50)

Ifølge det humanistiske menneskesyn er mennesket, ved hjælp af sine omgivelser, i stand til at hæve sig over sine betingelser og træffe personlige valg. (Christensen, G. 2002). For en borger betyder det måske det, at han vælger at gå ud i den friske luft og samle mælkebøtter til kaninerne. Måske husker de at dyr altså skal have vand. 

Det vil derfor blive spændende at møde borgerne og observere hvad der sker. I forhold til vores indledende tanker om hvad aktiviteten med dyrene har at byde på, bliver det blandt andet spændende at se om det lykkes at bruge kaninerne som brobygning mellem os og borgerne, -som et fælles tredje, der kan skabe en relation og hyggelig samvær.  Vi vil forsøge at få en udtalelse fra de pædagoger, der er samme med os, når vi besøger dem, -for at få et billede af, hvad der sker, -efter vi har forladt stedet.