Indsamling af planter - etablering af vores Herbarium.

Vi har haft det sjovt med vores indsamling og tørring af forskellige planter fra biotopen. Som vi i et tidligere indlæg har fortalt, får vi hurtigt lært at der er visse elementer man ikke kan gøre så meget ved, -såsom tiden. At lade planterne ligge for længe går ikke da de enten begynder at visne og derved ændrer udseende eller bliver slaskede og sølle at se på og håndtere. Derfor er de blevet lagt i presseren næsten øjeblikkeligt efter at de er blevet indsamlet. Det har bevaret form og farve rigtig fint, synes vi, hvilket vi glæder os over, da vi jo gerne vil vise dem frem. Men da vi går i gang med at bestemme planterne, begynder “burde have- skulle have- kunne have” snakken at gå. Det kunne blandt andet have været sjovt og oplagt at fotografere planterne i sine omgivelser inden indsamling. Både for at huske deres placering i biotopen, der jo er ret varieret men også for at have et “før presning”- billede til at hjælpe bestemmelses-processen. Men ikke desto mindre er vi tilfredse med vores Herbarium. Vi har forsøgt netop at plukke dem forskellige steder med forskellige omgivelser (da vores biotop jo tillader det skal det selvfølgelig gøres) og syntes det har været en skæg detalje i aktiviteten/processen. Nedenfor ses en liste over hvad vi efter bedste evne er kommet frem til at have indsamlet. 

Plante # 1, 2 og 3 Bjerg rørhvene

Latinsk navn: Calamagrostis apigeios 

Guppe: Karplanter

Klasse: Enkimbladet

Familie: Græsfamilien

Bjerg-rørhvenen er et kraftigt voksende græs, der er almindelig at finde rundt i Danmark. 

Kilde: Feltfloraen s. 282

 

Plante #4 Hulsvøb

Latinsk navn: Chaerophyllum temulum L

Gruppe: Karplante

Klasse: Tokimbladet

Familie: Skærmplantefamilien

Almindelig Hulsvøb er en toårig skærmplante, der ofte ses i bybilledet. Den trives dog også godt i løvskove. Planten blomstrer i juni-juli, hvilket kan ses på eksemplet i vores herbarium.

Kilde: danmarksflora.dk d 16 august 2020

Plante # 5 Feber Nellikerod.

Latinsk navn: Geum urbanum

Latinsk navn: Geum urbanum 

Guppe: Karplanter

Klasse: Tokimbladet

Familie: Rosenfamilien

Nellikerod vokser gerne på fugtug, skyggefuld muldjord og klarer bestøvning enten ved hjælp af insekter eller selvbestøvning. Nellikerod har sit navn fra tidligere dage, da den er blevet brugt som feberstillende og beroligende middel. Den bruges i dag stadig i naturmedicinske sammenhænge.

Kilder: fakirskolen.dk og naturbasen.dk d 16 august 2020 

Plante #6 Lav Ranunkel

Latinsk navn: Ranuncucus repens 

Guppe: Urter

Klasse: Tokimbladet

Familie: Ranunkelfamilien

Ranunkel er en almindelig plante i Danmark. Den trives på fugtug bund og spreder sig let da dens stængler kan krybe langs jorden og slå nye rødder.

Kilde: naturporten.dk d 16 august 2020

Plante #7 Burresnerre.

Latinsk navn: Galium aparine

Gruppe: Urt

Klasse: Tokimbladet

Familie: Krapfamilien

Burresnerre er en almindeligt udbredt plante i DK. Den har bagudvendte småtorne, der gør at den kan klatre op ad andre planter. På denne måde kan de også sikre en effektiv frøspredning, når de sidder fast på pels og tøj. Burresnerren findes både i skov, det åbne land samt kyst og hav.

Kilde: Naturporten.dk fundet d 7 august 2020

Plante #8: Høj Sødgræs

Latinsk navn: Glyceria maxima

Gruppe: Karplante

Klasse: Enkimbladet

Familie: Græsfamilien

Høj sødgræs er oftest at vinde ved sø eller vandløb. Planten blomstrer i juli og august

Kilde: danmarksflora.dk fundet d 8 august 2020

Plante #9 Almindelig Mangeløv

Latinsk navn: Dryopteris filix-mas 

Guppe: Karplante

Klasse: Bregne

Familie: Mangeløvfamilien

Den almindelige mangeløv er en flerårig løvplante, der trives i skov, krat og skrænter. Den formerer sig ved at sprede sporer i modsætning til mange planter, der har frø.

Plante #10 Kattegræs

Latinsk navn: Nardus stricta 

Guppe: Karplanter

Klasse: Enkimbladet

Familie: Græsfamilien

Kattegræs er almindelig i Jylland og på Bornholm med ses sjovt nok ikke så meget på Fyn eller Sjælland. Planten kan ses de fleste steder i naturen, men mest i bl.a. skovlysninger.

Vi har ikke fremvist vores arbejde for vores undervisere endnu, så det bliver spændende at se hvor godt vi har ramt. :)

Biotopens Herbarium

I gruppen har vi valgt at finde 10 planter på vores biotop, for derefter at lave et herbarium. Ordet herbarium stammer fra Latin af "herba" som betyder "urt". Det er en samling af pressede eller tørrede plantedele eller hele planter. 

For os som pædagoger er det en god metode i forhold til at bevare planter til senere brug - f.eks. til anden aktivitet, da planterne bevarer sin form og farve. 
Et herbarium er en yderst effektiv aktivitet i forhold til børns læring. Der er mange læringsaspekter, hvor børn kan få lov til at udvide deres videnshorisont. Her bruger barnet deres kropslige viden ved at barnet får lov til at tage ud i skoven, plukke en plante, tage den med hjem, presse den, og klistre den på en baggrund, får barnet allerede her udviklet en masse ny viden. Barnets sanser bliver bragt i spil, i forhold til at røre, dufte og eventuelt smage, hvis det er spiselige planter. Barnet får brugt sin finmotorik, da planter tit og ofte er skrøbelige, så man er nødt til at være forsigtig. Børn lærer i høj grad med kroppen og en aktiv, velstimuleret krop er et nødvendigt grundlag for børns læreprocesser (Ejbye - Ernst & Stokholm, 2018, s.61). Hertil kan man også knytte den Analoge viden, da især det sanselige kommer i spil. Som skrevet, kan der på baggrund af barnets personlige iagttagelser og sanseerfaringer vurderes farver, dufte, størrelse mm. som derefter kan sammenlignes med de andre planter (Ejbye - Ernst & Stikholm, 2018, s. 60).
Ved at presse og tørre planten, giver det barnet mulighed for at vedligeholde plantens form og farve, og kan derved på senere tidspunkt få lov til at bestemme plantens art. Her kommer den dialogiske viden frem. Det er her at de deltagende børn og voksne taler om og fortolker egne og andres iagttagelser og erfaringer. Når barnet sammen med den voksne finder sammenlignelige egenskaber og reflektere og begrunder ud fra egne antagelser. (Ejbye - Ernst & Stokholm, 2018, s. 60). Dette er med til at udvikle barnets ordforråd og viden. Desuden lærer barnet også at have med nyde materialer at gøre (herbarium) hvor barnet kan lære at kategorisere og sortere efter art, farve, størrelse mm. Barnet lærer desuden at samle på planter - hvordan transporteres planter bedst fra det ene sted til det andet uden de går i stykker og hvor længe kan de holde til en transport.

Ved denne aktivitet kan man knytte Piagets erkendelsesteori på. Piaget snakker om adaption mellem assimilative og akkomodative processer. De assimilative processer er der hvor indtryk fortolkes ind i barnets kognitive skemaer. Akkomodation er en reorganisering af barnets skemaer. De akkomodative læreprocesser ændrer den grundlæggende forståelse og udvider barnets viden. De erkendte kategorier kan efterfølgende og gennem flere akkomodative processer udvikles yderligere som en livslang proces. Altså er herbarium som aktivitet, med til at udvikle barnets grundlæggende forståelse for planter og tilfører dem ny viden til de allerede oprettede kognitivie skemaer.

Reflektioner

 

Refleksioner fra en pædagogisk vinkel

“En naturoplevelse er et sanseligt møde med omverdenen, hvor vores følelser og nysgerrighed aktiveres på en særlig stimulerende eller uventet måde, som ansporer til at fortolke og skabe mening i såvel de enkelte iagttagelser som i hele den virkelighed, vi er optaget af”.(Edlen 2004 s. 23) Naturvidenskaben kan og bør give barnet plads til at udfolde deres naturlige lyst til at eksperimentere og undersøge. I forlængelse af de tre opdagelsesfaser kan denne evne og lyst slippes løs. ( Edlen 2004 s. 55) Hvis vi bruger vores aktivitet med kartoffelfælderne som eksempel, kan man se at det hele kan komme i spil. Der findes en teori, hvor forløbet sker i seks faser:

1. “Observation eller overvejelse af et fænomen, som man ønsker at finde en forklaring på”. I vores tilfælde stiller vi her spørgsmålene, -hvad mon vi finder i vores kartoffelfælder- altså hvilke dyr bor mon her? og finder vi mon forskellige fyr, hvis vi lægger fælderne forskellige steder? Er der steder, hvor det er lettere at fange dyr end andre?

2. “Fremsættelse af en hypotese, som kan forklare observationen eller den teoretiske beregning”. Her finder vi under samtale frem til, at vi alle stort set har samme forforståelse om hvilke dyr vi forventer at finde. F.eks: ved den fugtige jord ser vi nok bænkebidere, da de jo godt kan lide fugtige omgivelser.

3. “Opstilling og gennemførelse af forsøg, for at hypotesernes holdbarhed”. Vi laver kartoffelfælderne sammen og evaluerer på deres størrelse, holdbarhed, konstruktion etc. og lægger dem i 4 forskellige steder i biotopen. Vi venter 2 dage og tager tilbage til biotopen for at kontrollere fælderne. Vi finder her ud af at de allerede er omgivet af dyreliv og faktisk næsten spist. Derfor tager vi dem fra udlægningsstederne og påbegynder næste fase, hvilket er

4. “Fremlæggelse af en konklusion, hvor vi be- eller afkræfter vores hypotese". Vi kommer her helt tæt på resultatet af vores arbejde. Vi kommer helt tæt på dyrene og er i fællesskab dybt begravet i naturoplevelsens undersøgelsesfase. Refererer vi tilbage til fase 2, hvor vi med vores forforståelse lagde en hypotese for vores formodede fund, kan vi se, hvordan Piagets teori om assimilation udspiller sig i praksis. Vi finder nemlig op til flere af de dyr, som vi regnede med at vi ville. Men vi opdage og lærte også ting omkring hændelsen, som vi ikke på forhånd havde regnet med. (Edlev 2004 s. 51) Vi vil komme lidt mere ind på vores tanker om Piagets teori senere i indlægget.

5. I bund og grund kan fase 5 og 6 kommenteres samlet, da der her er tale om at konkludere om hvorvidt vores hypotese kan anses for at være en reel og holdbar teori, -eller om der eksempelvis var tale om en fejl i hypotesen, som kunne føre til muligheden for at gentage forsøget med barn eller borger. Måske ville vi komme ud for at kartoffelfælden i vandløbet var røget med strømmen eller at der ingen fangst var, hvor vi netop havde en formodning om, at der ville være det? (Edlev 2004 s 64)

Dette var én ud af mange måder at tilgå en aktivitet på. Denne er meget naturvidenskabeligt inspireret og syner også sådan i sin udfoldelse. Man kan dog også vælge at lægge vægt på at give barnet en god oplevelse i forhold til flow. Hvis man vender blikket mod vores moderne, og meget hurtigt forandrende samfund, som vi lever i, kan man med Piaget’s teori om læring forestille sig at vores børn og unge i mange tilfælde befinder sig i situationer, hvor der stilles akkomodative krav. På den anden side, er vores samfund og hverdag samtidig meget præget af rutiner og velafpudsede, bekvemte rammer. Lader man den påstand repræsentere risikoen for at assimilative “processer” dermed samtidig fører til en vis form for kedsomhed eller mangel på uforudsigelighed, -kan man måske forstå hvorfor mange børn og unge er rastløse og har vanskeligheder ved at fordybe og koncentrere sig? Flow derimod… en tilstand hvor man lader sig opsluge af en aktivitet, glemmer tid og sted og bare er… det er vel der vi gerne vil have vores børn og unge hen så ofte som vi kan, ikke? (Edlev 2004 s. 51) Vi synes at en aktivitet som kartoffelfælderne giver gode forudsætninger for at skabe et sådan flow. Med NUZO i baghovedet skal man selvfølgelig tage stilling til sværhedsniveauet, men hvis vi lægger den til side og lige nu kun kigge på balancen mellem akkomodative og assimilative input i aktiviteten, giver det god mening. Eksempelvis vil der formodentlig altid være en vis forforståelse, der giver plads til den assimilative udvikling. Samtidig kan aktiviteten, bare ved at være ny og uafprøvet, give barnet et akkomodativt udgangspunkt, der kan bane vej for nysgerrighed og motivation.  

Tænker man dannelsen med ind i billedet er det ikke langfraliggende at nævne John Dewey, der med sin teori om erfaringsbaseret læring understreger vigtigheden og/eller nytten af, at lade barnet lære gennem egne erfaringer, -altså faktisk “learning by doing”. Selv om han selv understreger at det ikke nødvendigvis er selve handlingen/håndteringen af et emne, der udgør læringen, men erkendelsen deraf og samspillet med andres erfaringer, bliver hans teori brugt som inspiration til megen -netop lavpraktisk- pædagogisk tænkning. “Enhver erfaring og enhver oplevelse et barn har gjort, forandrer ifølge Dewey både barnet og barnets efterfølgende erfaringer”. Selv Deweys overvejelser går langt ud over hvad vi lige har opremset her, føler vi at vi kan drage nytte af denne tolkning, da den giver både plads og inspiration. (Ernst og Stokholm 2015 s. 44)

Refleksioner fra en socialpædagogisk vinkel.

I vores kommende specialisering vil relation være et tungt kodeord for vores professionelle arbejde med borgerne, -børn som voksne. Socialpædagogerne (sl.dk) fortæller i deres folder om socialpædagogens kernefaglighed at “relation som førsteviolin i den socialpædagogiske kernefaglighed er et komplekst begreb, der skal forstås et sted mellem dem relationsfaglige viden og mellemmeneskelige realitet”. De fortæller også at tendensen i nyere tid er, at socialpædagogikken er rykket udenfor murene. Den trækker borgeren ind (eller ud) hvor behov er, frem for at trække behovet ind, hvor socialpædagogikken er.(Socialpædagogerne folder u.å.) Med de aktiviteter vi har lavet i vores biotop i mente, er det muligt at vi i visse tilfælde vil skulle fortolke det vi har lært om at bruge naturen i pædagogisk sammenhæng, men ikke desto mindre er der i alle specialiseringernes henseende, stor værdi i at inddrage ude-rummet i pædagogisk praksis. 

Som pædagog er det vigtigt at tilgå borgeren med respekt og ligeværd. En respekt, der anerkender deres plads i verden og et ligeværd, der samtidig muliggør at de får den hjælp og de rammer de har brug for, for at leve et liv med et indhold der giver mening. Aaron Antonofsky fortæller at oplevelsen af meningsfuldhed bl.a. fordrer at borgeren skal være deltagende, så denne oplever at være involveret, -hvilket igen skaber de erfaringer der er nødvendige for at understøtte selvopfattelsen. (Simovska 2012 s. 33-50) Det er klart vores oplevelse at de faktisk ret *”basic” aktiviteter vi har arbejdet med i vores biotop, med lethed lægger op til at kunne tilbyde barn eller borger netop det. På Socialpædagogernes 16. kongres 2014 blev det vedtaget at vores unikke kompetence og kernefaglighed er, ”at møde det enkelte menneske, der hvor det er, og opbygge en relation, særlige muligheder for at støtte den enkelte og samfundet med at inkludere og udvikle det enkelte menneskes potentiale og leve et liv med muligheder (Socialpædagogerne (u.å.) Ordene lægger sig op ad Søren Kierkegaards ord om samme emne hvor han siger: At man, naar det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.” (https://teol.ku.dk u.å.) 

Om målgruppen er børn eller voksne, vil nøgleordet altid være relation. Om det naturvidenskabelige drages i fokus som grundlag eller om det er tankerne om naturoplevelse, der arbejdes med og ud fra, har uderummet og vores natur stort potentiale for at lægge kulisserne til udvikling, leg, læring og øget velvære.

Kilder:

Edlev, Lasse Thomas “Natur og miljø i pædagogisk arbejde” 2004, Munksgaard, København

Ernst, Niels Ejbye og Stokholm, Dorte "Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis", 2015. Hans Reitzels Forlag

Sprogtilegnelse-via.systime.dk om Zonen for nærmeste udvikling u.å.

Simovska, V. (2012). Hvad er sundhed? I: Simovska, V. & Jensen, J.M. (red.). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads forlag

Socialpædagogerne (u.å.) Den socialpædagogiske kernefaglighed. København K, Socialpædagogerne. Fundet i løs hæfteform.

Søren Kierkegaard citater - Søren Kierkegaard Forskningscenteret. Lokaliseret d 22 april 2020 på: https://teol.ku.dk/skc/sab/citater/#At man når det i sandhed skal lykkes (u.å.)

 

5/10 dyr på biotopen

 

Sommerfugle

Sommerfuglene på vores biotop har været et sjældent syn, og vi har læst os frem til hvorfor. For sommerfuglene elsker sol og varme og vores biotop har kun en mindre lysning.

 Vi havde i forvejen viden om at antallet af sommerfugle i Danmark er på vej ned ad skalaen. Der findes 69 forskellige dagsommerfugle i Danmark, hvoraf de 49 af dem findes på den danske rødliste, som er en liste med danske truede dyrearter. Vi var faktisk ret chokerede over at der findes så mange på rødlisten, og har derfor undersøgt nærmere hvorfor og kom frem til at der er for få steder de kan leve på, da vi sprøjte gifter og gøde for meget, og når vi gøder for meget bliver jorden alt for næringsrig og det kan sommerfuglene ikke lide.

Kilde:

Lokaliseret den 7. august 2020 på https://www.dn.dk/nyheder/vores-dagsommerfugle-er-i-dyb-krise/

 

Edderkoppespind

Observations sammenhæng
Vi gik på opdagelse på vores biotop og der gik ikke lang tid før vi hver især havde fået øje på alle de forskellige former for edderkop spind som befandt sig overalt. Vi gjorde os tanker om hvorfor der var forskel på mønstret, størrelsen og placeringen af dem. Vi begyndte at undersøge vores nysgerrighed og fandt imponerende information.

Der findes et utal af edderkopper, faktisk findes der hele 500 forskellige arter i Danmark. Edderkopper er rovdyr og de mange forskellige slags edderkopper har hver deres taktik til hvordan de skaffer deres føde, hvor en af dem er at lave spindelvæv som et fangenet. Men hvordan i alverden formår edderkopper at bygge deres net over store afstande? Vi snakkede frem og tilbage om emnet, hvor vi kom med nogle bud, som fx at de svingede sig i nettet, hægtede sig fast på dyr som transportmiddel, kravlede frem og tilbage også til sidst spændte til så det blev stramt?
Vi blev klogere ved hjælp af hjemmesiden videnskab.dk, og den nye viden om hvordan edderkoppen kommer fra A-B har virkelig imponeret os.
Edderkoppen transporterer sig selv ved hjælp af vinden og sit eget spind. Den gør sig parat med rumpen i vejret og et stykke spind/tråd, og når vinden får fat i den flyver den med i vindens retning og når den så får fat i grenen på den anden side af stien, sidder den fast. Nu kan edderkoppen så bruge den tråd frem og tilbage, hvor den starter med at forstærke den med endnu flere tråde. En anden ting som vi særligt studsede over ved nærmere informationsindsamling var at der findes flere forskellige typer edderkoppespind!
Den yderste ramme på spindelvævet er den helt normale type spindelvæv, der ikke klistre, men som stabiliserer hele spindelvævet. Ind mod midten bruges en klistret tråd, som klistre sig til insekterne når de rammer spindelvævet, men det stopper ikke her for edderkoppen har faktisk en helt tredje type tråd. Den tredje tråd type er et bånd af tynd tråde, som den lynhurtig laver til at binde sit bytte ind i, hvorefter den binder det for at pumpe det med gift.

Kilde:

Lokaliseret den 7. august 2020 på https://www.naturhandel.dk/blog/fakta-om-dyr/edderkopper-den-ultimative-guide

 

Stankelben

Vi så et stankelben og snakkede lidt om hvad vi hver især vidste om stankelben. Vi synes alle sammen at den mindede om en slags edderkop, men hvorfor har den så vinger og er det overhovedet en edderkop, hvad er det egentlig for et dyr.

Stankelbenen er faktisk en myg, men kan ikke stikke, og det kom godt nok bag på os. Den starter ud som en larve, efter de er udklækket af deres æg, herefter skaber de en puppe om sig og vokser så ud som et voksent stankelben. Stankelbenet får nu travlt, for den lever kun i 10 -15 dage, og den skal nå at parre sig og lægge nye æg, som den gerne lægger i fugtig jord eller under vandoverfladen. De fleste af stankelbenets æg er sorte i farven, og har tit tråde, der sørger for at ægget ikke flytter sig i vand, eller meget våde områder.

Stankelbenenes livscyklus rummer et kort ægstadium, fire larvestadier af varierende længde og et kort puppestadium på 1-2 uger.

 

Kilde:

Lokaliseret den 7. august 2020 på https://www.skadedyrene.dk/Stankelben/om_stankelben.htm

 

Regnorme

Vi havde forberedt dagens besøg på biotopet og havde taget en lille skovl med for at se hvad vi kunne finde hvis vi gravede lidt ned i jorden. Vi havde selvfølgelig regnet med at finde regnorme og ganske rigtigt, så fandt vi dem. Regnormen er en del af nedbryderkæden – hvor en masse jordbundsdyr, f.eks. bænkebider, tusindben, insektlarver og en masse mikroorganismer nedbryder døde planter og dyr til jord.

Regnormen lever som vi godt vidste nede i jorden, hvor der er ikke findes lys, for det kan den ikke tåle. Når nattelyset falder på kan den godt finde på at kravle op på jorden og hente føde i form af blade og andre planter. En fakta om regnormen som vi synes var lidt sjov at få med i bloggen er at regnormen faktisk godt kan tåle vand. Regnormen kan godt tåle vand, mange tror at den flygter op af jorden når det regner, men det er ikke sandt. Vandet fra regnen løber igennem regnormens tynde hud, ved at den selv formår at pumpe vandet ud af sig, fx kan den sagtens bo i sin gang under jorden i et stykke tid selvom gangen er fyldt med vand.

Kilde:

Lokaliseret den 7. august 2020 på https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1

 

Bænkebidere

Selvfølgelig fandt vi også bænkebidere. Vi fandt dem ved at vende noget træ på jorden om. Bænkebideren er faktisk et krebsdyr, og den lever helst i mørke og fugtige områder, hvilket giver god mening i forhold til hvor vi fandt dem. Man kan godt sige at dette lille væsen er vigtig for vores økosystem, da den er en del af nedbrydningen af de døde plantedele som ligger i skovbunden. En stor del af de blade der falder ned hvert år, går igennem en bænkebiders mave. Det er ikke bænkebiderne, som frigør næringsstofferne. Men de deler bladene op i småbitte stykker med store overflader, som svampe og bakterier kan vokse på. Svampe og bakterier nedbryder bladene helt til næringsstoffer, CO₂ og vand.

Kilde:

Lokaliseret den 7. august 2020 på https://www.skoven-i-skolen.dk/content/b%C3%A6nkebider

 

Biotop 5/10 dyr - dyrespor

 5/10 dyr på biotopen

 

Vi har på vores biotop observeret 10 dyr/dyrespor i perioden på biotopen. Disse 10 dyr har vi lavet et katalog over hvilke dyr og lidt specifikationer om disse dyr. Vi har fundet dyrene på vores gang på biotopen tilfældigt og i konkret søgen ved hjælp af fælder og metoder.  

Vi har valgt at skrive de data vi synes var mest væsentlige ift. at opnå en basal grundviden om dyr.  

 

Dræbersneglen

 

Observations Sammenhæng:

 

Vi observerede sneglen på vores biotop da vi så en hvid snegl og blev nysgerrige på om det var en ”albino snegl” vi havde fundet, men fandt ud af at sneglen var en ung dræbersnegl som så er hvid inden den bliver orange (voksen)

 

Generel viden

”Iberisk skovsnegl” eller også kendt som ”Dræbersneglen” Sneglen kan nemt forveksles med den røde skovsnegl. Man skal være en kender for at kunne se forskellen på disse to snegle. Den identificeres nemlig på kønsorganet hvilken race den tilhøre.  

 

”Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiskovsnegl, Spansk Skovsnegl, Dræbersnegl og de latinske navne Arion lusitanicus og Arion vulgaris. Tilnavnet dræbersneglen har den sikkert fået dels på grund af sin store appetit på havens planter, og dels fordi den kan optræde kannibalistisk. Sneglene vil dog normalt kun spise artsfæller, hvis disse er svækkede eller døde.” 

Hvorfor ses sneglen som et problem ofte. Det er dels fordi den i store antal, spiser vores køkkenhaver samt at arten forskyder økosystemet ved at fortrænge den sorte skovsnegl.

Hvor finder du sneglen?

Som andre sneglearter uden hus foretrækker den fugtige områder som løvskove, enge, parker og haver. I Danmark og Sverige er sneglen hovedsageligt udbredt i haver og parker. Bunker af haveaffald eller åbne kompostbunker er ideelle levesteder for sneglene. De udgør et godt, fugtigt tilholdssted om dagen, er en rig fødekilde og fungerer også godt som både æglægnings plads og overvintringssted.

Tvekønnet, kan selv vælge hvilken rolle den vil have i parring. 

Op til 400 æg på en sæson af 20-30 pr kuld/omgang.

 

 Herunder ses et skema hvor vi har opsat data om de tre skovsnegle vi kender fra den danske natur. Det interessant at sammenligne dem da de ligner hinanden så meget. Dette ville også være et oplagt taleemne med borgeren til identifikation af sneglene. Tænker også at f.eks. sålen på sneglen kunne være en identifikator til genkendelse og artsbestemmelse.   

 

Art	Dræbersnegl	Sort	Rød
Størrelse	7-5 cm	8-18 cm	10-20 cm
Farve	Fra orange over rødbrun til næsten sort samt albino	Mørk brun til sort samt albino og partiel albino	Gulrød over teglrød til brunrød. Typisk klar i farven
Fodbræmmens farve	Orange/orangebrun	Samme farve som kroppen. Hos umodne dog til tider lys	Rød
Striber på fodbræmme	Tydelig regelmæssig tværstribet	Regelmæssig tværstribning	Mindre regelmæssig tværstribning
Sålens farve	Lys til grå	Grå til gråsort	Lys rød/orange
Rygslimens farve (test med et stykke hvidt papir)	Klar (evt. gullig hvis der trykkes hårdt)	Klar	Gul/orange

Økologisk rolle

Sneglen er et nyttedyr som er med i nedbrydelsen af dødt organisk materiale. Dette spiller en rolle ift. panternes optagelse af sneglens afføring som er til gavn for jorden og planterne.   

Livscyklus

Sneglens livscyklus er som udgangspunkt etårig men afhænger klimaet, sneglen kan overleve -5c. De unge ikke kønsmodne snegle overvintre som udgangspunkt. 

  

Litteratur:  Beset D.7/8 -2020

(https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/bloeddyr/iberisk-skovsnegl/)

 

 

 

Muldvarp ”Talpa europaea”

Observationssammenhæng og reflektioner: 

Der var ofte mange muldvarpeskud på biotopen, man kunne forestille sig at antallet af skud svarede til en enkelt muldvarp som holdt til på området.

Vi synes at muldvarpen er spændende da den ses så mange steder i den danske natur. Det er derfor nemt at indlede en samtale om arten og i forbindelse med at mange nok har haft erfaringer med den da den anses som et skadedyr i manges øjne. 

Generel viden: 

Med den cylindriske krop, det spidse hoved og de specialiserede forfødder ligner muldvarpen ikke andre danske pattedyr.

Muldvarpen er et lille dyr, der måler 15-18 cm fra snudespids til halespids, og som vejer mellem 75 og 95 gram. Hannerne er lidt større end hunnerne, men ellers ligner de to køn hinanden.

Pelsen er tæt og sort, og dens særlige struktur med underuld og dækhår der er næsten lige lange, og som er filtret ind i hinanden, så der skabes en elastisk overflade, gør det muligt for muldvarpen at bevæge sig både frem og tilbage i gangene, uden at den får jord i pelsen.

Hvor finder du muldvarpen?

Findes stort set i hele danmark bortset fra enkelte øer. Og er let at identificere sporene på grund af muldvarpeskuddene. Det er naturligvis svære at skulle komme til at se den oven jords uden hjælp af jagt på dyret altså ved hjælp af fælder. 

Holder andre muldvarpe væk. Der opholder sig som regel kun en til to muldvarpe på en almindelig grund hvor imod på en mark kan der være op til 12-14 stykker. 

Formering?

2-6 unger somme tider op til to kuld på en sæson April - september.

Økologiske rolle?

Ved at grave jorden bliver jordkvaliteten forbedret, gennem øget iltning af jorden. Øget dannelse af muld som er godt for dyrkningen af planter. 

Rovdyr som spiser den, musvågen er den største fjende, grævlinge samt ræven er i mindre grad. 

Livscyklus? Lever op til 7 år men det er sjældent de bliver så gamle.

Litteratur: Beset D.7/8 -2020   https://www.skoven-i-skolen.dk/content/muldvarp-talpa-europaea

 

Mågen 

Observations Sammenhæng og refleksioner: 

Vi fandt en fjer som spor og kiggede på farverne og ud fra dette tænkte vi at det godt kunne være en måge (hvid grå farve). 

Aktivitet “fjerens fugl”

Man kunne lave en aktivitet med søgen efter fjer i naturen med henblik på identifikation af “fjerdens fugl” og i den forbindelse tale om fugle og hvilke forskellige fugle der er ud over dem man fandt i aktiviteten. 

Vi synes at mågen er et interessant og spændende dyr som også hænger lidt sammen med hvad der siges om mågen… At mågen bliver betegnet som opportunisten (sejlivet). Mågen er en stærk fugl der klarer sig godt under mange forhold. Nogle måger kan også være vældig store og man træder næsten et skridt tilbage hvis en måge pludseligt lander tæt på en. Og det går op for en hvor store disse arter af mågen kan blive. 

Generel viden:

Der findes flere forskellige slags måger i danmark og vi har derfor indlagt dette skema med basal data om de forskellige slags som som vi har.

Som det aflæses i skemaet er det hættemågen som er den mest udbredte og sølvmågen som er den anden. 

Mågerne er nogle af de dygtigste til at finde føde i naturen. De kan udnytte insekter, orme, døde dyr, døde fisk og meget mere. De kan spise selv store fisk fordi deres underkæbe, kan drejes af led, så gabet bliver dobbelt så stort.

Formering?

Mågen yngler i kolonier hvor de også er mange om at holde øje med fjender. De fleste måger lægger 2-3 æg, men det er kun ca. én unge, der når at blive flyvefærdig. De andre unger dør af kulde, varme, regn eller bliver spist af andre voksne måger.

Litteratur:Beset D.9/8-2020 https://www.skoven-i-skolen.dk/content/m%C3%A5ger

Solsort

Observations Sammenhæng og refleksioner: 

Vi fandt en sort fjer som spor af en fugl. Vores første bud er umiddelbart solsort da vi alle kender denne fugl fra den danske natur. Og vi alle i gruppen har et forhold og erfaringer med denne fugl fra vores liv. Det er vel en meget normal fugl som vi alle kender og derfor synes vi, også meget relevant at belyse viden om lige netop denne fugl (Fandt så også ud af at fuglen er den mest normale fugl i danmark som vi kender) og dette hænger godt sammen med vores opfattelse. Det er sjove er at det siges om fuglen at den har været meget sky og at man ikke har set fuglen ret meget for hundrede år siden, men at man tiden og “revolutionen” at fuglen har vænnet sig til vores tilstedeværelse. Og derfor ses fuglen sidde i vores haver og søge efter orme og andet mad.   

Generel viden: 

 

Solsorten er en spurvefugl, der er udbredt over store dele af Europa samt dele af Asien, Australien og New Zealand. Det er Danmarks mest almindelige fugl, og den yngler gerne i beboede områder. Solsorten kan du møde i skove, i levende hegn, parker og haver overalt i Danmark. 

Solsorten høres bl.a. på sin smukke og klare, bløde fløjtetoner. Du kan let få den at høre i det tidlige forår og gennem hele sommeren.

Solsorten er en drosselfugl. Den er rimelig stor - 25 cm - og kraftigt bygget. Halen er lang

Hannen er let at kende den er sort med orange næb og en orange ring omkring øjet. De unge hanner er mat brun-sorte næbet er sort og den har ingen orange ring. Hunnen er mørkebrun og dens underside er lidt lysere og brystet er lidt brun-sort-plettet (så du kan se den er i familie med de andre drosselfugle).

Nogle fugle er standfugle, mens andre trækker sydpå om vinteren. Samtidig får vi også vintergæster nordfra.

Jagtteknik - måske har du set solsorten hoppe rundt på en græsplæne på jagt efter orm. Den skiftevis hopper og stivner.

 

 

Formering livscyklus?

Yngler i perioden Marts til August 2-3 kuld af  3 – 5 blågrønne æg med brune pletter. 14 dage og fuglene er flyvefærdige og 2-3 uger så er de uafhængige.

Levealder 5-10 år.

Mus

Observations Sammenhæng og refleksioner: 

Vi har set mange huller på vores biotop mange forskellige steder og i skoven omkring biotopen. Vi var enige om, taget størrelsen på hullet i betragtning at det højst sandsynligt måtte være musehuller vi fandt.

Vi synes også at musen er et spændende dyr da mange ofte er bange for dette dyr. For nogen er dette jo pudsigt da den jo egentlig er en lille fin fyr med sin umiddelbare blanke lys brune pels.  

Generel viden: 

Husmusen er en gnaver i musefamilien. Den findes i næsten hele verden, hvor den lever sammen med mennesker i deres huse. Den bruges i laboratorier som forsøgsdyr, og den er også et populært kæledyr. Der findes i Danmark to former af husmus, den lyse husmus og den mørke husmus.

Lever normalt på jorden og graver gange, men klatre ofte efter føde. Foretrukne føde er korn og spiser omkring 3 g mad om dagen og kan overleve uden yderligere vand. De vil drikke op til 3 ml om dagen, hvis deres kost er særlig tør.

Der findes mange arter af mus og den mest almindelige er den vi kalder husmusen (Mus domesticus) 

Formering?

4-16 unger pr kuld 7-8 kuld om året. Drægtighedsperiode er på omkring 3 uger. De bliver kønsmodne ca 8-12 uger efter fødsel.

Aktivitet om mus

https://www.skoven-i-skolen.dk/content/fang-mus