fredag den 14. august 2020

Biotopens Herbarium



I gruppen har vi valgt at finde 10 planter på vores biotop, for derefter at lave et herbarium. Ordet herbarium stammer fra Latin af "herba" som betyder "urt". Det er en samling af pressede eller tørrede plantedele eller hele planter. 

For os som pædagoger er det en god metode i forhold til at bevare planter til senere brug - f.eks. til anden aktivitet, da planterne bevarer sin form og farve. 
Et herbarium er en yderst effektiv aktivitet i forhold til børns læring. Der er mange læringsaspekter, hvor børn kan få lov til at udvide deres videnshorisont. Her bruger barnet deres kropslige viden ved at barnet får lov til at tage ud i skoven, plukke en plante, tage den med hjem, presse den, og klistre den på en baggrund, får barnet allerede her udviklet en masse ny viden. Barnets sanser bliver bragt i spil, i forhold til at røre, dufte og eventuelt smage, hvis det er spiselige planter. Barnet får brugt sin finmotorik, da planter tit og ofte er skrøbelige, så man er nødt til at være forsigtig. Børn lærer i høj grad med kroppen og en aktiv, velstimuleret krop er et nødvendigt grundlag for børns læreprocesser (Ejbye - Ernst & Stokholm, 2018, s.61). Hertil kan man også knytte den Analoge viden, da især det sanselige kommer i spil. Som skrevet, kan der på baggrund af barnets personlige iagttagelser og sanseerfaringer vurderes farver, dufte, størrelse mm. som derefter kan sammenlignes med de andre planter (Ejbye - Ernst & Stikholm, 2018, s. 60).
Ved at presse og tørre planten, giver det barnet mulighed for at vedligeholde plantens form og farve, og kan derved på senere tidspunkt få lov til at bestemme plantens art. Her kommer den dialogiske viden frem. Det er her at de deltagende børn og voksne taler om og fortolker egne og andres iagttagelser og erfaringer. Når barnet sammen med den voksne finder sammenlignelige egenskaber og reflektere og begrunder ud fra egne antagelser. (Ejbye - Ernst & Stokholm, 2018, s. 60). Dette er med til at udvikle barnets ordforråd og viden. Desuden lærer barnet også at have med nyde materialer at gøre (herbarium) hvor barnet kan lære at kategorisere og sortere efter art, farve, størrelse mm. Barnet lærer desuden at samle på planter - hvordan transporteres planter bedst fra det ene sted til det andet uden de går i stykker og hvor længe kan de holde til en transport.

Ved denne aktivitet kan man knytte Piagets erkendelsesteori på. Piaget snakker om adaption mellem assimilative og akkomodative processer. De assimilative processer er der hvor indtryk fortolkes ind i barnets kognitive skemaer. Akkomodation er en reorganisering af barnets skemaer. De akkomodative læreprocesser ændrer den grundlæggende forståelse og udvider barnets viden. De erkendte kategorier kan efterfølgende og gennem flere akkomodative processer udvikles yderligere som en livslang proces. Altså er herbarium som aktivitet, med til at udvikle barnets grundlæggende forståelse for planter og tilfører dem ny viden til de allerede oprettede kognitivie skemaer.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Videre forberedelse til Naturfestivalen

  Det blev tidligere besluttet at eleverne fra Fjordskolen vil have gavn af at blive forberedt på hvad der skal ske, inden vi går ind i indh...