Ekskursion til Rømø

Midt i august tager holdet på muslinge- og opskyldsjagt på Rømø. Vi starter på østsiden, hvor vi graver efter muslinger og dyr der lever i sandet, -og slutter på vestsiden, hvor vi på en tur op og ned langs havbredden, går på jagt i det mangfoldige opskyld. 

Graveudstyr og redskaber til nærmere undersøgelse.  

Der graves og vi finder flere sjove, levende fund. Det vækker begejstring og forundring i gruppen, hvilket er en god bonus i forhold til at mærke på egen krop, hvad sådan en oplevelse, hvor man virkelig får hænderne beskidte og -uden at være det lovet- finder noget spændende, som skal undersøges. Jo længere vi kommer hen på dagen, jo flere detaljer bliver interessante og spørge- og samtalestrømmen tiltager mellem de studerende og mellem underviser og studerende. 

 

Et nysgerrigt sidespring.

På stranden på østsiden møder vi en venlig, tysk turist, der er i gang med at grave Børsteorme op til fiskemadding. Vi var flere, der blev overraskede over, hvor store ormene egentlig var (Ca. 15 cm lange). Han fortæller mange sjove fun-facts, som vi faktisk bliver lidt inspireret af. 

På vestsiden går vi en hyggelig tur ned langs kysten og bliver rigtig godt vindblæst, mens vi fylder vores spande med flotte ting, der er skyllet op på land.

Turen til Rømø har inspireret os til at genskabe aktiviteten. Målgruppen er de større børnehavebørn eller SFO'ere. Vores didaktiske overvejelser i forhold til at skabe et godt læringsrum har vi udarbejdet ved hjælp af en SMTTE-model.

Sammenhæng

Vi vil give målgruppen en forståelse af, hvad naturen har at byde på, f.eks. på en kystlinje og hvad det fortæller om vores havliv i Danmark.

Mål

Vi vil skabe et læringsrum, der inspirerer til aktiv deltagelse og indlevelse for vores målgruppe. Vores mål er gennem rammerne, der er kystlinjen, at 

-skabe nysgerrighed

-skabe interesse for kobling mellem oplevelsen af at finde skatte på stranden, -og den kataloge og kropslige viden der ligger i opdagelserne.

Vores tilgang vil være naturoplevelsens tre faser, som er opdagelses, -undersøgelses- og refleksionsfasen. (Fischer & Madsen s. 61)

Tegn

Hvad vil vi kigge på? Vi vil se om de er interesserede i at undersøge skallerne nærmere, -både med hænderne, men også om de indleder den dialogiske vidensform. 

At de er interesserede i, at undersøge forskelligher og ligheder i arternes udseende.

Vi vil også lægge vægt på, om vi- og børnene får arbejdet flydende med de tre opdagelsesfaser og om vi kan se om børnene befinder sig godt i forhold til de fem kriterier for læring (Det erkendelsesmæssige, det følelsesmæssige, det praktiske og det sociale aspekt. (Kilde: Hyllested, T 2009, s.27)

Tiltag

Vi vil forberede vores egen bestemmelsesdug, der er forsimplet og visuelt indbydende. Formålet med dette er at gøre det lettere for børnene at arbejde med bestemmelsesprocessen og dermed hjælpe med at fastholde deres interesse for bestemmelsesarbejdet samt skabe dialog og undring.

Børnene får udleveret en lille spand hver og introduceret til at vi i dag skal på jagt efter hvad havet har skyllet op på land. Vi vil kort forklare at det meste vi finder, er fra ting der har været levende engang og at det er det vi vil undersøge, når vi kommer tilbage.

Børnenes fund bliver bredt ud på bestemmelsesplancherne og vi kigger på, hvad der er blevet samlet ind. Vi vil stille åbne spørgsmål for at understøtte børnenes egen oplevelse af hvad de ser.

Evaluering

Vi vil bagefter reflektere over, om vi gennem rammesætning og praktiske hjælpemidler, lykkedes med vores mål som er at skabe et læringsrum for børnene, hvor de udvikler deres naturfaglige forståelse og interesse. 

Kilder: 

Hyllested, T "Overvejelser over, hvad det vil sige at lære, når elever tager udenfor skolen" i Underholdning eller undervisning?- Naturfaglige ekskursioner til eksterne i hele skoleforløbet", 2009. 

Fisher & Madsen(Natur og miljø i pædagogisk praksis

Ekskursion i lergraven

Mandag d. 10/08 - 2020 var vi på besøg på det naturhistoriske museum i gram. Her kunne vi opleve udstillinger med forstenede havdyr og se nogle af Danmarks største skeletter som stammer fra uddøde hvaler. Vi fik en guidet fortælling omkring havdyrenes udvikling - fra landdyr til vanddyr som viste hvordan dyrene gik fra at have ben og gå på landet, til at udvikle store, robuste haler som kunne føre dem sikkert igennem havet.

Efter museet skulle vi ud og gå på den gamle havbund, som idag er museets lergrav. Her kunne vi grave efter fossiler, såsom forstenede rovsnegle, krabber og hajtænder, som ser solens lys for første gang i 10 millioner år. Selvsamme sted er nogle af de største skelletter af hvaler gravet op. 
Som afslutning på besøget, fik vi lov til at få de fundne fossiler under lup, hvor vi kunne bestemme hvilke arter vi havde gravet op. 

Man har gennem fund af fossiler og skelletter, kunne indsamle vigtige informationer og datidens dyr og hav. Via de forskellige fossiler har man fundet ud af, at temperaturen i Nordsøen dengang lå omkring 10 grader, som ikke er meget anderledes en Nordsøen idag. Derved har man også kunne finde frem til, at havet har været omkring 50 - 100 meter dybt. Det er ikke meget i forhold til idag, hvor oceaner kan være helt op til 12 km dybe.
Der har levet omkring 140 forskellige muslinge - og sneglearter. Ydermere har der været en rig sammensætning af encellede dyr og planter som også kaldes foraminiferer.