Sommerfugle
Sommerfuglene på vores biotop har været et sjældent
syn, og vi har læst os frem til hvorfor. For sommerfuglene elsker sol og varme
og vores biotop har kun en mindre lysning.
Vi havde i
forvejen viden om at antallet af sommerfugle i Danmark er på vej ned ad
skalaen. Der findes 69 forskellige dagsommerfugle i Danmark, hvoraf de 49 af
dem findes på den danske rødliste, som er en liste med danske truede dyrearter.
Vi var faktisk ret chokerede over at der findes så mange på rødlisten, og har
derfor undersøgt nærmere hvorfor og kom frem til at der er for få steder de kan
leve på, da vi sprøjte gifter og gøde for meget, og når vi gøder for meget
bliver jorden alt for næringsrig og det kan sommerfuglene ikke lide.
Kilde:
Lokaliseret den 7. august 2020 på https://www.dn.dk/nyheder/vores-dagsommerfugle-er-i-dyb-krise/
Edderkoppespind
Observations sammenhæng
Vi
gik på opdagelse på vores biotop og der gik ikke lang tid før vi hver især
havde fået øje på alle de forskellige former for edderkop spind som befandt sig
overalt. Vi gjorde os tanker om hvorfor der var forskel på mønstret, størrelsen
og placeringen af dem. Vi begyndte at undersøge vores nysgerrighed og fandt
imponerende information.
Der
findes et utal af edderkopper, faktisk findes der hele 500 forskellige arter i
Danmark. Edderkopper er rovdyr og de mange forskellige slags edderkopper har
hver deres taktik til hvordan de skaffer deres føde, hvor en af dem er at lave
spindelvæv som et fangenet. Men hvordan i alverden formår edderkopper at bygge
deres net over store afstande? Vi snakkede frem og tilbage om emnet, hvor vi
kom med nogle bud, som fx at de svingede sig i nettet, hægtede sig fast på dyr
som transportmiddel, kravlede frem og tilbage også til sidst spændte til så det
blev stramt?
Vi blev klogere ved hjælp af hjemmesiden videnskab.dk, og den nye viden om
hvordan edderkoppen kommer fra A-B har virkelig imponeret os.
Edderkoppen transporterer sig selv ved hjælp af vinden og sit eget spind. Den
gør sig parat med rumpen i vejret og et stykke spind/tråd, og når vinden får
fat i den flyver den med i vindens retning og når den så får fat i grenen på den
anden side af stien, sidder den fast. Nu kan edderkoppen så bruge den tråd frem
og tilbage, hvor den starter med at forstærke den med endnu flere tråde. En
anden ting som vi særligt studsede over ved nærmere informationsindsamling var
at der findes flere forskellige typer edderkoppespind!
Den yderste ramme på spindelvævet er den helt normale type spindelvæv, der ikke
klistre, men som stabiliserer hele spindelvævet. Ind mod midten bruges en
klistret tråd, som klistre sig til insekterne når de rammer spindelvævet, men
det stopper ikke her for edderkoppen har faktisk en helt tredje type tråd. Den
tredje tråd type er et bånd af tynd tråde, som den lynhurtig laver til at binde
sit bytte ind i, hvorefter den binder det for at pumpe det med gift.
Kilde:
Lokaliseret den 7. august 2020 på https://www.naturhandel.dk/blog/fakta-om-dyr/edderkopper-den-ultimative-guide
Stankelben
Vi så et stankelben og snakkede lidt om hvad vi hver
især vidste om stankelben. Vi synes alle sammen at den mindede om en slags
edderkop, men hvorfor har den så vinger og er det overhovedet en edderkop, hvad
er det egentlig for et dyr.
Stankelbenen er faktisk en myg, men kan
ikke stikke, og det kom godt nok bag på os. Den starter ud som en larve, efter
de er udklækket af deres æg, herefter skaber de en puppe om sig og vokser så ud
som et voksent stankelben. Stankelbenet får nu travlt, for den lever kun i 10 -15
dage, og den skal nå at parre sig og lægge nye æg, som den gerne lægger i
fugtig jord eller under vandoverfladen. De fleste af
stankelbenets æg er sorte i farven, og har tit tråde, der sørger for at ægget
ikke flytter sig i vand, eller meget våde områder.
Stankelbenenes livscyklus
rummer et kort ægstadium, fire larvestadier af varierende længde og et kort
puppestadium på 1-2 uger.
Kilde:
Lokaliseret den 7. august 2020 på https://www.skadedyrene.dk/Stankelben/om_stankelben.htm
Regnorme
Vi havde forberedt dagens besøg på biotopet og havde
taget en lille skovl med for at se hvad vi kunne finde hvis vi gravede lidt ned
i jorden. Vi havde selvfølgelig regnet med at finde regnorme og ganske rigtigt,
så fandt vi dem. Regnormen er en
del af nedbryderkæden – hvor en masse jordbundsdyr, f.eks. bænkebider,
tusindben, insektlarver og en masse mikroorganismer nedbryder døde planter og
dyr til jord.
Regnormen lever som vi
godt vidste nede i jorden, hvor der er ikke findes lys, for det kan den ikke
tåle. Når nattelyset falder på kan den godt finde på at kravle op på jorden og
hente føde i form af blade og andre planter. En fakta om regnormen som vi synes
var lidt sjov at få med i bloggen er at regnormen faktisk godt kan tåle vand.
Regnormen kan godt tåle vand, mange tror at den flygter op af jorden når det
regner, men det er ikke sandt. Vandet fra regnen løber igennem regnormens tynde
hud, ved at den selv formår at pumpe vandet ud af sig, fx kan den sagtens bo i
sin gang under jorden i et stykke tid selvom gangen er fyldt med vand.
Kilde:
Lokaliseret den 7. august 2020 på https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1
Bænkebidere
Selvfølgelig fandt vi også bænkebidere. Vi fandt dem
ved at vende noget træ på jorden om. Bænkebideren er faktisk et krebsdyr, og
den lever helst i mørke og fugtige områder, hvilket giver god mening i forhold
til hvor vi fandt dem. Man kan godt sige at dette lille væsen er vigtig for
vores økosystem, da den er en del af nedbrydningen af de døde plantedele som
ligger i skovbunden. En stor del
af de blade der falder ned hvert år, går igennem en bænkebiders mave. Det er
ikke bænkebiderne, som frigør næringsstofferne. Men de deler bladene op i
småbitte stykker med store overflader, som svampe og bakterier kan vokse på.
Svampe og bakterier nedbryder bladene helt til næringsstoffer, CO2 og
vand.
Kilde:
Lokaliseret den 7. august 2020 på https://www.skoven-i-skolen.dk/content/b%C3%A6nkebider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar