Opgave E - Dyrehold

Opgave E 

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyrehold?

Jasmin:
Jeg vidste ikke specielt meget om kaniner, og jeg havde ingen ide om at der var stor forskel på vilde og tamme kaniner. Jeg har altid tænkt, at en kanin er en kanin. F.eks. har vilde kaniner en parringssæson hvor tamme kaniner er fertile året rundt, hvilket kan være årsag til at de kan blive aggressive. 
Jeg har ydermere lært noget om kaninens tarmsystem, og hvad de må få at spise i større og/eller mindre mængder, hvilket hellere ikke havde faldt mig ind kunne have en betydning. Jeg har lært at der er regler for, hvor meget plads kaniner skal have og at for lidt plads kan give dem en stereotyp adfærd. Generelt er min viden omkring kaniner blev udvidet gennem den kataloge viden og ved learning by doing. (Ejbye - Ernst & Stokholm, 2018, s. 43) Det at kunne tage den kataloge viden i hænderne og afprøve den i praksis, har gjort processen med kaninerne mere effektiv og lærenem. (Ejbye - Ernst & Stokholm, 2018, s. 60)

Daniel:
Jeg har fået et større indblik i kaninens levevilkår samt de didaktiske overvejelser man kan gøre sig ift at inddrage dyr i en pædagogisk praksis. Jeg synes det er utroligt spændende hvordan at dyr kan være en del af en pædagogisk praksis. Det har været en lærerig proces at studere hvilke didaktiske overvejelser og læringsteori der skal danne et godt grundlag for pædagogisk praksis med dyr. 
At skabe aktiviteter der retter sig mod målgruppen (rette niveau af udfordring/mestring)
At have viden om det man skal arbejde med (giver overskud i processen)
At være i stand til at kunne differentiere sig ift forskellige behov
At være dynamisk i sine vidensformer for at det ikke bliver for kedeligt for nogen og at det dermed tilgodeser borgers forskellige måder at lære på (motivation)
At benytte naturfaglige didaktiske tilgange?
(Ejbye - Ernst & Stokholm, 2015, s

Mette:
Jeg har indtil dette modul (Natur og udeliv) ikke rigtig overvejet dyrs (eksempelvis kaniners) pædagogiske muligheder på normalområdet. Jeg er udpræget SSP-pædagog/studerende og har ikke haft interesse for andre områder på det pædagogiske felt, men det har ændret sig i dette modul. Fortolkning af normalområdet kan føre til god læring og et bredere perspektiv for mig som kommende pædagog. Arbejdet med dyrehold har givet mig ny erfaring med at koble teori på praksis, eksempelvis: 
-At skabe læringsrum 
-Vigtigheden af solide, didaktiske overvejelser ifm. inddragelse af dyr i pædagogisk praksis
-At arbejde med pædagogens placering 
-Betydningen og brugen af vidensformer samt 
-Samfundsmæssige tendenser og muligheden for manøvrering i disse.

Sandra:
Jeg har inden mit forløb med Natur og Udeliv været begrænset i forhold til min viden om naturen generelt, samt hvad uderummet og naturens mange muligheder har at byde på i forbindelse med min kommende praksis. Jeg føler mig på nuværende tidspunkt bedre klædt på, til at være kompetent nok til at kunne udvikle naturfaglige didaktiske aktiviteter hvor vidensformernes betydning for en aktivitet særligt har gjort indtryk på mig. 

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
Når man arbejder med dyr, er der flere etiske faktorer der kan spille ind:
Er det okay at holde dyr i bur? Læring vs. frihedsberøvelse
Er det okay, at have dyr i en papkasse (Lukket lille rum, uden lys og luft)
Er det okay, at dræbe for sjov?
Er det okay, at spise dyret? 
Er det okay, at behandle dyr som dukker? (Klæde ud, lege far, mor og børn, kaste rundt med dem osv.)
Afhængig af hvilket dyr man arbejder med, og hvilke regler der er for det bestemte dyr, kan de etiske spørgsmål også variere. 


17. Hvilke perspektiver tænker i jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
“Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling”. (Folkeskolens formålsparagraf, kapitel 1, par. 1, stk.1.)
Vores kaniner bidrager i høj grad til, at give en forståelse for menneskets betydning for dyrenes trivsel. Idet vi har valgt, at holde kaniner i bur, er vi som “dyrepassere” forpligtet til at sætte os ind i kaninernes behov, regler og rettigheder. Derved vil vi og/eller den brugergruppe, som har med kaninerne at gøre automatisk opbygge en katalog viden, for bedst muligt at kunne tage sig af kaninerne og sørge for, at de får et langt og godt liv, hvilket bidrager til den almene dannelse og forståelse.
Kaniner er for mange et kæledyr, men for nogle er det også et angstprovokerende dyr, så afhængig af hvad man synes om kaniner, vil deltagelsen også variere. Nogle vil få et stort læringsudbytte, hvor andre måske vil trække sig i baggrunden og observere. 

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning af?
I gruppen har vi haft en oplevelse af, at dét at arbejde med kaniner, har kunne danne et fælles tredje. Vi har sammen, kunne sidde og udvide vores kataloge viden ved også at inddrage den dialoge viden. (Ejbye - Ernst & Stokholm, 2018, s.60). Derigennem har vi fået skabt nye fælles erfaringer omkring kaniner og deres behov. Vi har ydermere kunne snakke om kaninernes indvirkning på de forskellige brugergrupper og hvilke aktiviteter der kunne laves med dem, afhængig af, hvilken brugergruppe man har med at gøre. Kaninerne har også via det fælles tredje, bragt os tættere sammen som gruppe, og givet anledning til gode snakke. De har været et godt samlingspunkt. 



Litteratur:
Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2018). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag. 


Retsinformation (2019, 15. August).Folkeskoleloven. Lokaliseret d. 19. August 2020 på: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/823