Havde omstændighederne været anderledes og det havde været tilladt/muligt at filme vores aktivitet, havde det været helt oplagt at gøre. Det havde givet en unik mulighed for at observere vores arbejde i praksis og reflektere direkte. Men næst bedst er at lave praksisfortællinger og tage billeder, som vi senere kan drøfte med hinanden. Denne del af formidlingen er med henblik på at udvikle vores egne kompetencer og finpudse til fremtidige aktiviteter, men også for at reflektere over vores planlægning og udførelse.
I forhold til børnenes læringsudbytte, har vi, som beskrevet i opgave C, lagt stor vægt på at give børnene en oplevelse, hvor deres selvtillid og relationsdannelsen mellem os og dem gennem vores fælles tredje, -kaninerne, er i fokus. Vi ser også mulighed for at arbejde med dyreetiske spørgsmål, hvilket vi vil beskrive lidt nærmere senere.
Med vores målgruppe i mente er det også interessant at se om samvære med kaninerne kan gå ind og påvirke deres arousal, -altså få den ned? (Hejlskov 2018 s. 23) Kaniner er byttedyr og er med deres størrelse i forhold til os mennesker, skrøbelige og i vores vold. Det er blevet sagt at denne dynamik kan vække en omsorgsfølelse hos mennesker, sænke vores stressniveau og endda skabe den samme biokemiske reaktion i hjernen som når vi rører med et menneske vi holder af, eller når en mor ammer sit barn. Biolog Ulla Didriksen, der idag er projektleder og censor på pædagoguddannelsen fortæller i en artikel for fagbladet "Socialpædagogen", at dyr kan være et fantastisk redskab i pædagogisk sammenhæng. Hun fortæller videre at hun har oplevet børn bruge kaniner som trøst og deres fortrolige, når de havde det svært. (socialpaedagogen.dk , 2016) Vi er spændte på, om vi ser tegn på dette, når børnene er sammen med kaninerne.
Vores rolle vil i vores aktivitet være flydende. Vi vil, da der er tale om levende dyr, altid være opmærksom på, hvornår vi kan træde tilbage og gå ved siden af og hvornår vi skal træde frem og tage styringen. Vi vil stillasere ved at stille løbende spørgsmål, som vi til at begynde med ved at de kan svare på (hvad tror du en kanin spiser? Tror du den kan svømme eller kan den bedst lide at være på land?) til lidt vanskeligere spørgsmål, som kan lede til diskussion og måske vidensindsamling på internettet (Kan en kanin mon tåle at spise kød? Hvorfor tror du at den har så lange tænder? Skal de klippes ligesom dens kløer, tror du?) etc... Vi er dog meget enige om at denne del arbejdet med børnene skal afhænge af, om der er flow i vores samvær med dem.
Kilder:
"Dyr som pædagogisk redskab" i Socialpædagogen, fundet på socialpaedagogen.dl.dk d 19 august 2020
Hejlskov, Bo "Konflikter og low arousal" 2018.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar