Muligheder med fasanen

 

Kort tid efter at vi kommer tilbage fra sommerferie, får vi muligheden for at lave et trangia-måltid baseret på brystkødet af en fasan. Dyrene bliver undersøgt, parteret og tilberedt ud fra en opskrift, der bliver stillet os til rådighed. Maden smager dejligt og en fødselar fra holdet sørger endda for en is til dessert. Så alt i alt en god dag, med elementer der vil kunne overføres til både normal og SSP- området. Mens vi står og undersøger dyrene, beslutter jeg mig for at prøve at finde flere pædagogiske muligheder med dyret end blot at skære dets brystkød fra, slupre maden i mig os kassere resten. Derfor beslutter jeg at gemme følgende:

 

Vingerne og halen

Hele skindstykket

Skroget

 

Tanken med vinger og hale er at tørre det i udslået tilstand. Processen i sig selv er interessant, da det skal rigges til på en plade e.l., hvilket er en sjov hands-on aktivitet der blandt andet kan give rig mulighed for at diskutere dyrets anatomi yderligere. Derudover står man tilbage med et smukt produkt som man kan tage frem ved senere lejligheder.

Da det lykkes at tage dyrets skindstykke af i et relativt helt stykke, falder en anden tanke som jeg vender med Ib. Kan man garve fasanskind? Han har aldrig prøvet det, så spørgsmålet står ubesvaret. Jeg har på amatørplan garvet kaninskind, men jeg ved ikke om pels og fjer opfører sig forskelligt. Det skal prøves! Baggrunden for at prøve det, er det samme som tidligere beskrevet, men denne aktivitet/proces åbner op for andre muligheder, hvor bl.a. mange af vidensformerne kan komme i spil. Der skal opstilles hypoteser, sammenlignes forhåndsviden, og forløbet skal dokumenteres og tilpasses undervejs.

Til sidst har vi et skrog, der naturligvis skal nedkoges til en lækker suppe. Ved at bruge flere elementer af den flotte fugl til at lave mad af, har man bl.a. mulighed for at tale med børnene om bæredygtigt forbrug.

 

Vinger og hale

Jeg spreder vingerne og halen ud på et bræt, med intentioner om at tage det med hjem den samme dag og tørre det. Men i den varme sommerluft begynder der lynhurtigt at sværme en mindre flok hvepse omkring de åbne dele, hvor kød og knogler er tilgængelige. Ib fortæller at hvepse faktisk spiser kød, hvilket også er tydeligt at se! De maser sig ind under huden og æder på livet løs. Derfor vælger jeg at lade vinger og hale ligge og i stedet gøre en observation på hvepsenes arbejde over et par dage. Nedenfor er et billede taget af vingestykkerne på dagen, hvor fasanen er blevet parteret.

Dagen efter er der allerede sket meget. På billederne nedenfor kan man se hvor meget kød der er forsvundet på bare én dag. Der var endda slåskamp mellem hvepsene om de tørre rester. Det er også første gang at jeg har kunnet komme så tæt på hvepse uden at de overhovedet bemærkede mig. Jeg kan endda rette på vingerne uden at de så meget som letter fra deres måltid.

   

Skind

Som vi alle får lært under parteringen af fasanerne, får jeg skindet af i ét stykke. Jeg tager det med hjem og spreder det ud på et spækbræt, hvor kødsiden efterfølgende smøres omhyggeligt ind i salt. Formålet er at trække al væske ud af skindet, så vi forsinker forrådnelsesprocessen.

Efter to uger ca skifter jeg saltet ud med et frisk lag. Skindet begynder at virke både tørt og stift, men det ligger stadig og tørrer.

 

Suppe

Jeg får 2 skrog med hjem i en frysepose. Hjemme i køkkenet renser jeg de værste fjer og skader fra hagl fra, og putter det i en gryde vand sammen med 2 snittede løg, 3 snittede chilifrugter, en halv limefrugt og en lille stak snittede kartofler. Det står og simrer i små 4 timer, hvorefter suppen sies fra og smages til med krydderier. Asparges, kyllingekød, champignoner og lidt ekstra chili tilsættes suppen, som jeg nyder med gemalen på terrassen. Det var virkelig en lækker suppe. Det var som om, at der var mere kraft i den, sammenlignet med en almindelig hønsekødssuppe. Mums. 😊