Efter Udefestivallen

Det er nu fredag og vi sidder sammen og kigger tilbage på vores dag ved vandhullet sammen med de søde børn fra Nygade børnehave. Vi havde besøg dernede af to hold børn, der (sikkert med vilje) varierede i alder og køn. I det store og hele gik det jo selvfølgelig rigtig fint, som det skulle. Vi erfarer ret hurtigt at de “vilde omgivelser” måske besværliggjorde aktiviteten en smule, men ikke desto mindre gik børnene til opgaven med både nysgerrighed og engagement. Det var faktisk super interessant at opleve den didaktiske og lavpraktiske planlægning udspille sig i "real life", og opleve hvor der viste sig afvigelser og hvor planlægningen holdt stik. I følgende afsnit har to gruppemedlemmer delt deres oplevelse af opgaven gennem to praksisfortællinger. Gruppemedlemmernes oplevelse og tilgang til aktiviteten har sine små forskelligheder, som vi under planlægningen har forudset vil ske og derfor gør det spændende afsende et reflekterende blik imod.

Praksisfortælling - Jasmin:
De første 3 børn vi får med ned til vandhullet er en pige Z og 2 drenge W og M. Jeg står sammen med M som tydeligt er meget interesseret i at fange dyr. Især i alle de guldsmede der flyver rundt mellem dunhammerne. Han er ihærdig og meget opslugt af processen. Jeg prøver at spørge lidt ind til hvad han tror der findes nede i vandet og han begynder straks at tale om vandzombiere. Jeg spørger meget nysgerrig ind til dem, og vi får lange snakke omkring de her vandzombiere. Senere vælger M også at tegne denne vandzombi som har en kæmpe klo. Det er tid til at gå tilbage og hente hold nummer 2.

De næste 3 børn vi får med ned til vandhullet er en pige I og 2 drenge M og J. I virker til at være meget genert og har ikke rigtig lyst til at gå med. Daniel vælger derfor at tage drengene og gå i forvejen. I sidder på kanten og kigger nede i jorden. Jeg prøver nænsomt at pejle mig ind på hende ved at spørge ind til hendes tøj. Det hjælper og hun går med. Jeg spørger I om hun vil op på ryggen, da vi går ned til vandhullet, da terrænet vi skal igennem er fyldt med højt græs og tidsler. Det vil hun gerne, og begynder at fortælle om, at hun også tit bliver båret på ryggen derhjemme.
I virker ikke særlig interesseret i at fange noget i vandhullet og begynder hurtigt at snakke om, at ville tilbage til de andre børnehavebørn og pædagogerne der fulgte med. Jeg vælger derfor at gå hen og tegne med hende i stedet hvilket virkede til at fange hendes interesse. Hun gav udtryk for at alle dyr var farlige og at hun ikke brød sig om de dyr vi var omringet af. Så vi vælger at tegne dem og så snakke om dem på papiret. Det virker til, at det giver hende mere ro i en ellers utryg tilværelse.

Praksisfortælling - Daniel:

 Det første hold børn var to drenge og en pige. Man kunne mærke på dem at de var lidt tilbageholdende ift. Hvad der skulle til at ske. Jeg prøver derfor at skabe nysgerrighed omkring den aktivitet vi skal i gang med ved at forklare at nu skal vi på en ”safaritur” ned gennem det høje græs og derfor skal vi også gå samlet på en lang række efter hinanden. Børnene gik stille og roligt efter, jeg oplevede at den ene dreng som også var den yngste af de tre, var lidt mere usikker og derfor havde jeg ekstra fokus på ham, sådan at han også skulle føle sig tryg ved aktiviteten. Vi kommer ned til vandhullet og der forklarer vi i fællesskab børnene hvad de skal lave. Børnene går hurtigt i gang med at fiske med nettene. Vi har fordelt det sådan at vi har et barn pr voksen sådan at vi kan hjælpe dem. Jeg er sammen med den yngste dreng, og han begynder stille og roligt at åbne op og være mere talende. Han har lidt svært ved at holde nettet selv så jeg hjælper ham, sådan at han kan få nettet langt ud i søen hvor der er mange dyr der gemmer sig under plantelivet. Drengen er meget begejstret for de dyr vi får op, og jeg forsøger her at koble nogle af de faglige begreber på, men det er svært at fastholde hans opmærksomhed. Og jeg prøver derfor at give mere plads til at det foregår i hans tempo og knap så struktureret. Men da vi har fisket og kigget på flere forskellige dyr oplever jeg at han havde lært enkelte begreber som jeg forsøgte at introducere ham for.

 

Næste hold børn. Vi kommer lidt sent i gang da børnene var løbet væk lige inden vi skulle starte. Derfor var de forpustede og trætte da de mødte op og havde derfor brug for en pause. Mens vi sidder og venter sammen, kunne vi bruge tiden på at introducere os selv og spørge ind til hvad de hedder hver især. De er igen to drenge og en pige og på dette hold er det pigen som er lidt usikker og vi vurderer at hun skal have lidt ekstra opmærksomhed, derfor bliver Jasmin tilbage og tager pigen med i sit eget tempo. Jeg går afsted med drengene og de er meget ivrige og derfor også lidt svære at holde styr på da de løber afsted med mig i hælene. Men vi kommer samlet ned til søen og har haft en sjov tur derned. Vi starter op på samme måde igen og denne gang er det en ældre og mere fysisk stærk dreng som bedre kan mestre nettet. Jeg forsøger her at ikke bryde så meget ind men lader drengen undersøge mere på egen hånd og ud fra drengens egne initiativer taler vi om naturfaglige begreber. Drengen finder også hurtigt sammen med den anden dreng og de finder ting sammen de er betaget og nysgerrige omkring. Jeg forsøger at bryde ind enkelte gange med faglige begreber og de benytter enkelte ord og begreber.   

Evaluering af proces og aktivitet 

Det har virkelig været spændende at arbejde med planlægningen af ude- festivalen. Som de to praksisfortællinger viser os, så mener vi at kunne påstå, at det hverken er realistisk eller hensigtsmæssigt at have ambitioner om en ensartet tilgang. I en så dynamisk proces med så mange involverede parter, er en flydende tilpasning uundgåelig og vigtig.

Vi ville gerne have haft mere tid med børnene. I forhold til udviklingen af de udvalgte, naturfaglige kompetencer, som vi har besluttet at stille os nysgerrig overfor, viser det sig lidt vanskelige at vurdere ordentligt på dem, netop på grund af den lidt beskedne tid. Men ikke desto mindre kunne vi godt få øje på dem hos børnene. Vi ser hvordan flere børn er dygtige til at være nysgerrige på hvad de fanger i deres net. De fleste børn har ikke brug for vores hjælp til hverken at komme i gang eller at forstå næste fase, hvor dyrene skal undersøges og identificeres. På den anden side er der et par børn, der har behov for at blive guidet og hjulpet igennem aktiviteten. 

En sidebemærkning til det hele er i øvrigt; -for børnenes vedkommende er der ingen tvivl om at det at undersøge (fange, kigge, pege og grine) er LANGT sjovere end klassificering. Vi erkender nu at vores rolle som pædagoger kommer mere til kort i forhold til at arbejde med denne kompetence. Men erfaring og rutine (og tid) kan gøre meget ved det.