I vores øjne er biotopen noget særligt, da den er så varieret. Der er skråninger, 2 separate vandløb, væltede træer, lysninger med kraftigere bevoksning end under trækronerne, mørke kroge med fugtig jord osv. Der er så mange muligheder i vores dejlige område. Ikke mindst er det bare et dejligt sted at opholde sig. Studiegruppen beslutter dog at én af de to aktiviteter, vores biotop kunne være godt egnet til, er at gå på jagt efter spor fra dyrelivet, der færdes i området. Ude i lysningen har området har en dominerende farve, nemlig en smuk, falmet lilla, i flere af de herboende planter. Som sidebemærkning beslutter vi, at vi senere vil vende tilbage til fænomenet og undersøge om det er tilfældigt eller om der er en årsag til det?)

Vi finder blade, der har været måltid for biller og andet småkravl, tomme sneglehuse og lige i udkanten af biotopens nordlige ende, finder vi efterladenskaber fra et større dyr. Vi bliver faktisk ret begejstrede og trækker på smilebåndet over vores spontane reaktion på det fækale pragteksemplar vi har taget i besiddelse.

 

Hvis man har glæden af at tage på eventyr med en gruppe børnehavebørn, er det relevant at give plads til de 3 faser, -opdagelses-fasen, undersøgelses-fasen og refleksions-fasen. Med målgruppen i tankerne er vi nu vores egne forsøgsemner, og går i gang. Vi snakker om hvor i landskabet efterladenskabet ligger. I dette tilfælde er der jo tale om en lysning i et ellers godt tilvokset område. Megen af bevoksningen går os til mellem knæ og hofte. Vi lægger mærke til terræn, planteomgivelser osv. Vi bemærker os størrelse, farve og formodet tekstur. Havde vi været sammen med en gruppe børn, kan det her være en fin overgang til undersøgelses-fasen ved at opfordre til at undersøge efterladenskabet grundigere. Hvis man skiller det ad, vil det måske være muligt at danne en formodning om, hvad dyret har spist og derved skelne mellem kød- eller planteæder? Derfor er det i retrospekt vigtigt at overveje, hvad der er relevant at medbringe på sådan en tur. Vi bliver enige om en pakkeliste, der er inspireret af gode råd fra hjemmesiden skoven-i-skoven.dk.

-Plastposer

-En spand med hank

-Kamera

-Måske handsker og en dolk

Vi laver først et lille stykke forarbejde, hvor vi fastslå de forskellige dyre-grupper i forhold til deres efterladenskabers karakter og udvælger 3 gode muligheder: ræv, grævling og hjort. Nedenstående billeder er placeret i nævnte rækkefølge.

   

   

Hvis vi er sammen med en børne gruppe, vil vi printe billederne ud i flere eksemplarer først og lime dem på papstykker, så børnene kan have dem i hænderne hver især, når de skal arbejde på at identificere lorten. Refleksions-fasen går i gang og vi forsøger ud fra vores første, umiddelbare kategorisering. Hvilke forskelle er der på de tre dyr? Hvilken mad spiser de? Kan man se det på lorten? I forhold til målgruppen er det ikke sikkert at man kan komme så langt, at man kan snakke om hvorhenne de forskellige dyr forstrækker at besørge og hvorfor og hvordan? Men hvis man kan, er det en spændende tærskel til at lære en masse spændende ting om de mange dyr i vores natur.