mandag den 29. juni 2020

Radiser

 Ingen tilgængelig beskrivelse.
Vores radiser er de første planter, der er modnet og er blevet klare til høst.
De er blevet sået direkte ude i højbedet på en varm solskinsdag sammen med alle vores andre små planter. Radiser kan gå fra frø til høstklar på 3-4 uger, hvis man er heldig, så vi har med fornøjelse høstet vores første, spiselige håndfuld fra vores højbed. Vi er blevet inspireret til at dele vores høst op i to, -den ene halvdel har vi høstet i fredags (se billede) og den anden halvdel lader vi stå. Det gør vi, fordi vi har ladet os fortælle at planterne vil vokse, gå i blomst, hvilket også er spiselig. Derudover vil det også give os mulighed for at høste frø til næste sæson, da frøstanden (skulper) også dannes.

Vi synes at det er en rigtig sjov ide i forhold til de pædagogiske muligheder. Umiddelbart har vi en fornemmelse af, at denne aktivitet passer bedst til små og større børn, frem for SSP-brugergruppen. Ikke at sige at der ikke er muligheder i det (for det er der absolut) men i forhold til begreberne naturfaglig dannelse og de lærings aspekter, som vi har arbejdet med på dette modul, virker det mest nærliggende at rette opmærksomheden imod børn.
Hvis vi havde glæden af at arbejde på dette forløb med en flok børn, kunne en sjov mulighed være overskriften SPISELIG FORVANDLING. Vi ville have startet med at lave en tidslinje med børnene. En stor tidslinje, hvor man kan se plantens livs cyklus fra frø til de forskellige høste. Vi har lavet et eksempel:

 

Videre forberedelse til Naturfestivalen

  Det blev tidligere besluttet at eleverne fra Fjordskolen vil have gavn af at blive forberedt på hvad der skal ske, inden vi går ind i indh...