Udviklingsprojekt med Åbæk Efterskole - opgave 1

 

1. Problemstilling – Hvad det det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis,

 

På Åbæk Efterskole bliver eleverne i deres hverdags forskellige arbejdsopgaver udfordret i forhold til tålmodighed og selvregulering. Meningen med denne tilgang er at give dem succesoplevelser og mestringsstrategier, der kan booste deres selvtillid og opbygge nogle resiliente unge mennesker. (Paedagogik.systime.dk u.å.) 

Vores målgruppe er en elevgruppe, der er udfordret på hver deres kompetenceniveauer. På Jagt- og Fiskeri Linjen lærer eleverne at acceptere forskelligheder og gøre plads til, at alle kan deltage på deres eget niveau i fællesskabet.

Vores indtryk af Åbæk Efterskole, baseret ud fra forbesøget med Niels Bruun Skov, der er daglig leder af Jagt og fiskeri- linjen er, at det er en rummelig skole, hvor de vægter fællesskabet rigtig højt. Undervisningen er en veksling mellem praktisk og teoretisk undervisning, hvor der ved opstart og udførelse af de fleste aktiviteter, lige fra arbejdsformer, teknikker og brugen af værktøjer, arbejdes ud fra mesterlæreprincippet. Arbejdsgangen er altså forevist for eleverne og de får meget løbende støtte af pædagogerne. 

Spørgsmålet vi vil stille er derfor: Kan vi som pædagoger skabe rum for udvikling og autonomi styrkende rammesætning for en borgergruppe, der som udgangspunkt har et stort behov for støtte og instrueret læring?

I vores udviklingsprojekt vil vi hovedsagelig arbejde ud fra begreberne stilladsering og zonen for nærmeste udvikling samt teorien Cooperative Learning. (Kegan og Stenlev 2006, s. 12) . Forberedelsesarbejdet, udførelsen og evalueringen er inspireret og baseret på SMTTE-modellens elementer samt .

Som en del af vores didaktiske overvejelser har vi i ladet udviklingen af aktiviteten basere på et læringsrum, som eleverne kender i forvejen og føler sig trygge i, nemlig deres bålplads.

 

2. Viden - planlægning af jeres aktion, beskrive jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have?

Bålmad bliver rammen for vores observation, da det er en aktivitet, der kan afvikles indenfor en overskuelig tidsramme. Det skulle gerne gøre det lettere for os og pædagogerne at holde elevernes interesse for aktiviteten og sætte realistiske rammer i forhold til efterfølgende evaluering. Eleverne vil blive sat i gang med aktiviteten uden løbende hjælp og korrektion, -dvs. de skal selv tage initiativ og finde løsninger i forhold til at udføre opgaverne. 

Vi vil derfor dels arbejde ud fra "Coopertive learning" princippet hvor vi opsætter en enkelt struktur/rammesætning for at skabe større frihed til at de enkeltes kompetencer vil kunne komme i spil, gennem fælleskabet og ud fra eleverenes egne initiativer. (Kegan og Stenlev 2006, s.12)

"Specialpædagog Niels Bruun Skov, der er leder på Jagt og fiskeri- linjen på Åbæk Efterskole fortæller, at han håber at se, at eleverne begynder at samarbejde og dermed bruger hinandens erfaringer og ideer til at komme i mål." 

Selvbestemmelse og personlig autonomi.

"Alle personer med handicap, uanset omfanget af funktionsnedsættelse, har retten til at træffe beslutninger på lige fod med andre. Der er brug for en bedre og bredere anerkendelse af den personlige autonomi for personer med handicap. Både lovgivning og praksis skal bygge på respekt for den enkeltes frihed til at træffe egne valg." (Handicapkonventionens Artikel 12, 2 og 3, artikel 3A u.å.).

Oplevelsen af at være selvstændig, at have selvstændighed er ifølge Bo Hejlsgård, når man har oplevelse af, at man bestemmer i sit liv. En oplevelse af autonomi og retten til at bestemme over sig selv. (Hejlskov og Veje 2019) Og hvordan kan man med de pædagogiske rammer, som Åbæk Efterskole tilbyder, understøtte fremme af dette?

Danske handicaporganisationer fortæller at mennesker med kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse ofte lever med begrænsninger i forhold til at træffe beslutninger deres hverdag. Det gælder lige fra valget af tøj, indholdet af drikkevarer i køleskabet til rammesætning i de pædagogiske aktiviteter, der fylder borgerens hverdag og liv. Hvis en borgers evne til at evaluere tage efterfølgende beslutninger skal næres, skal der lægges vægt på at beslutningstagningen ligner den måde vi andre tager beslutninger på. Råd fra andre, sammenligning fra tidligere erfaringer og vigtigst af alt, at lære fra fejltagne beslutninger. Handicapkonventionen (artikel 7,3) understreger, at netop denne rettighed, borgerens ret til autonomi, skal have større pædagogisk opmærksomhed. (https://handicap.dk, u.å.)  

Vi synes som sagt derfor, at det bliver interessant at undersøge hvordan de unge mennesker håndterer og oplever, at den nære støtte og stilladsering bliver taget lidt fra i en aktivitet, som de allerede kender, med formål at vurdere potentialet for at udvikle på deres følelse af selvbestemmelse og personlige autonomi.   

Her benyttes nuværende teorier og nye metoder fra ny litteratur med henblik/ift. SSP ”Skovgruppemetoden” Tilgang til at arbejde inden for SSP. (www.boernogunge.dk u.å.)

3. Iagttagelse – indsamling af empiri. Redegøre for hvilket undersøgelsesdesign (iagttagelse, videoanalyse, forskelligt dokumentationsmateriale, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles – begrundet ud fra videnskabelig teori og metode. 

Vores empiriindsamling skal være en kombination af kvalitative og kvantitative metodetilgange. Vi vil kombinere disse to undersøgelsesmetoder for at opnå et bredere perspektiv på vores problemstilling. Efter gennemførelsen af aktiviteten og indsamling af data, begynder analyse og tolkningsarbejdet. Formen bliver samtale, hvor målsætningen analyseres i relation til indsamlet data. For at skabe et godt fundament for den refleksive og evaluerende fase i udviklingsprojektet, vil vi tage en socialkonstruktivistisk tilgang til vores observationer og evalueringskriterier, hvor udgangspunktet er at møde borgeren der hvor de er, -og lægge fokus på hvad det gode liv er for den enkelte. Vi vil lade vores egne, subjektive fortolkning af aktiviteten danne grundlag for sammenligning og diskussion. 

I forberedelsesfasen vil vi anvende den kvalitativ metodetilgang i form af et Interview med bl.a. Niels Skov, der er pædagog og ansvarshavende på Jagt og fiskeri-linjen på Åbæk Efterskole. Formålet med interviewet er at skabe et “før-billede” af en bålmads-aktivitet, hvor der bliver stilladseret meget, som kan bruges til sammenligning i evalueringsfasen efter vores aktivitet er afviklet, hvilket i forlængelse af det tegner et billede af elevernes udfordringer, udviklingsmuligheder og potentialer.

Spørgsmål til Niels Skov:

·         Hvilke Videns og færdighedsmål (ift. natur og udeliv) arbejder de ud fra? (MÅL)

·         Hvilke aktiviteter har de allerede ifm. arbejdet med disse mål? (her skal vi stille os undrende til noget ifm. opgaven) (Hvilken aktion kan vi gøre i den forbindelse?)

Lavpraktiske spørgsmål:

•  Hvor ofte plejer I at lave bålmad?
•  Hvad plejer I at lave af mad?
•  Hvor længe plejer aktiviteten af vare?
• Hvor meget bliver forberedt at pædagogerne og hvor meget er eleverne med til at forberede?
• Hvor mange uge plejer at være sammen i aktiviteten?
• Hvordan plejer de unge sig at have brug for støtte i aktiviteten? (praktiske eksempler).

Spørgsmål til eleverne (hvis vi får lov til at interviewe dem)

• Er det sjovt at have natur og udeliv?
• Hvorfor valgte du natur og udeliv (jagt og fiskeri)
• Hvad kan du bedst lide ved natur og udeliv?
• Kan du bedst lide at arbejde selv eller er det sjovest at arbejde i grupper (sammen med en makker)
• Hvad er din yndlingsaktivitet på linjen? Hvorfor tror du at det er din yndlingsaktivitet?

Efter aktiviteten interviewer vi Niels Skov og eleverne igen og evaluerer på aktivitetens forløb, og hans tanker om den måde at arbejde på, som vi fremlagde i aktiviteten. 

Eleverne vil vi stille et enkelt spørgsmål:

• Synes du at båldagen var anderledes end den plejer?

Evaluering

Vi vil nu evaluere på følgende parametre:

• Blev aktiviteten afviklet (blev den færdig?)

• I hvilken grad bliver stilladseringen taget fra i aktiviteten? Og kan der samtidig tages hånd om de unges behov?

 

 

 

Kildehenvisning

 

”Det pædagogiske Danmarkskort – de enestående pletter”, fundet d 20 august 2020 på: http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/80CFAF0400A78BE3C12576320033A9FD?opendocument&fbclid=IwAR0_xnwnpc7HfpFgmAHr0kRrINH6_qyG7ds0t-PXKWOVH4FH8-K4A6Oq33Y

 

Podcast nr 15 i “Hejlskov og Vejes Pædagogik Pod” via Podbean, fundet d. 30 august 2020 

 

“Selvbestemmelse og personlig autonomi”, på www.handicap.dk/selvbestemmelse-personlig-autonomi, lokaliseret d 30 august 2020.

Kegan, Spencr og Stenlev, Jette 2006, Hvad er cooperative learning? i: Undervisning med samarbejdsstrukturer - Cooperative Learning. Malling Beck Forlag, USA.