5/10 dyr på biotopen
Vi har på vores biotop observeret 10 dyr/dyrespor i perioden på biotopen. Disse 10 dyr har vi lavet et katalog over hvilke dyr og lidt specifikationer om disse dyr. Vi har fundet dyrene på vores gang på biotopen tilfældigt og i konkret søgen ved hjælp af fælder og metoder.
Vi har valgt at skrive de data vi synes var mest væsentlige ift. at opnå en basal grundviden om dyr.
Dræbersneglen
Observations Sammenhæng:
Vi observerede sneglen på vores biotop da vi så en hvid snegl og blev nysgerrige på om det var en ”albino snegl” vi havde fundet, men fandt ud af at sneglen var en ung dræbersnegl som så er hvid inden den bliver orange (voksen)
Generel viden
”Iberisk skovsnegl” eller også kendt som ”Dræbersneglen” Sneglen kan nemt forveksles med den røde skovsnegl. Man skal være en kender for at kunne se forskellen på disse to snegle. Den identificeres nemlig på kønsorganet hvilken race den tilhøre.
”Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiskovsnegl, Spansk Skovsnegl, Dræbersnegl og de latinske navne Arion lusitanicus og Arion vulgaris. Tilnavnet dræbersneglen har den sikkert fået dels på grund af sin store appetit på havens planter, og dels fordi den kan optræde kannibalistisk. Sneglene vil dog normalt kun spise artsfæller, hvis disse er svækkede eller døde.”
Hvorfor ses sneglen som et problem ofte. Det er dels fordi den i store antal, spiser vores køkkenhaver samt at arten forskyder økosystemet ved at fortrænge den sorte skovsnegl.
Hvor finder du sneglen?
Som andre sneglearter uden hus foretrækker den fugtige områder som løvskove, enge, parker og haver. I Danmark og Sverige er sneglen hovedsageligt udbredt i haver og parker. Bunker af haveaffald eller åbne kompostbunker er ideelle levesteder for sneglene. De udgør et godt, fugtigt tilholdssted om dagen, er en rig fødekilde og fungerer også godt som både æglægnings plads og overvintringssted.
Tvekønnet, kan selv vælge hvilken rolle den vil have i parring.
Op til 400 æg på en sæson af 20-30 pr kuld/omgang.
Herunder ses et skema hvor vi har opsat data om de tre skovsnegle vi kender fra den danske natur. Det interessant at sammenligne dem da de ligner hinanden så meget. Dette ville også være et oplagt taleemne med borgeren til identifikation af sneglene. Tænker også at f.eks. sålen på sneglen kunne være en identifikator til genkendelse og artsbestemmelse.
Økologisk rolle
Sneglen er et nyttedyr som er med i nedbrydelsen af dødt organisk materiale. Dette spiller en rolle ift. panternes optagelse af sneglens afføring som er til gavn for jorden og planterne.
Livscyklus
Sneglens livscyklus er som udgangspunkt etårig men afhænger klimaet, sneglen kan overleve -5c. De unge ikke kønsmodne snegle overvintre som udgangspunkt.
Litteratur: Beset D.7/8 -2020
(https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/bloeddyr/iberisk-skovsnegl/)
Muldvarp ”Talpa europaea”
Observationssammenhæng og reflektioner:
Der var ofte mange muldvarpeskud på biotopen, man kunne forestille sig at antallet af skud svarede til en enkelt muldvarp som holdt til på området.
Vi synes at muldvarpen er spændende da den ses så mange steder i den danske natur. Det er derfor nemt at indlede en samtale om arten og i forbindelse med at mange nok har haft erfaringer med den da den anses som et skadedyr i manges øjne.
Generel viden:
Med den cylindriske krop, det spidse hoved og de specialiserede forfødder ligner muldvarpen ikke andre danske pattedyr.
Muldvarpen er et lille dyr, der måler 15-18 cm fra snudespids til halespids, og som vejer mellem 75 og 95 gram. Hannerne er lidt større end hunnerne, men ellers ligner de to køn hinanden.
Pelsen er tæt og sort, og dens særlige struktur med underuld og dækhår der er næsten lige lange, og som er filtret ind i hinanden, så der skabes en elastisk overflade, gør det muligt for muldvarpen at bevæge sig både frem og tilbage i gangene, uden at den får jord i pelsen.
Hvor finder du muldvarpen?
Findes stort set i hele danmark bortset fra enkelte øer. Og er let at identificere sporene på grund af muldvarpeskuddene. Det er naturligvis svære at skulle komme til at se den oven jords uden hjælp af jagt på dyret altså ved hjælp af fælder.
Holder andre muldvarpe væk. Der opholder sig som regel kun en til to muldvarpe på en almindelig grund hvor imod på en mark kan der være op til 12-14 stykker.
Formering?
2-6 unger somme tider op til to kuld på en sæson April - september.
Økologiske rolle?
Ved at grave jorden bliver jordkvaliteten forbedret, gennem øget iltning af jorden. Øget dannelse af muld som er godt for dyrkningen af planter.
Rovdyr som spiser den, musvågen er den største fjende, grævlinge samt ræven er i mindre grad.
Livscyklus? Lever op til 7 år men det er sjældent de bliver så gamle.
Litteratur: Beset D.7/8 -2020 https://www.skoven-i-skolen.dk/content/muldvarp-talpa-europaea
Mågen
Observations Sammenhæng og refleksioner:
Vi fandt en fjer som spor og kiggede på farverne og ud fra dette tænkte vi at det godt kunne være en måge (hvid grå farve).
Aktivitet “fjerens fugl”
Man kunne lave en aktivitet med søgen efter fjer i naturen med henblik på identifikation af “fjerdens fugl” og i den forbindelse tale om fugle og hvilke forskellige fugle der er ud over dem man fandt i aktiviteten.
Vi synes at mågen er et interessant og spændende dyr som også hænger lidt sammen med hvad der siges om mågen… At mågen bliver betegnet som opportunisten (sejlivet). Mågen er en stærk fugl der klarer sig godt under mange forhold. Nogle måger kan også være vældig store og man træder næsten et skridt tilbage hvis en måge pludseligt lander tæt på en. Og det går op for en hvor store disse arter af mågen kan blive.
Generel viden:
Der findes flere forskellige slags måger i danmark og vi har derfor indlagt dette skema med basal data om de forskellige slags som som vi har.
Som det aflæses i skemaet er det hættemågen som er den mest udbredte og sølvmågen som er den anden.
Mågerne er nogle af de dygtigste til at finde føde i naturen. De kan udnytte insekter, orme, døde dyr, døde fisk og meget mere. De kan spise selv store fisk fordi deres underkæbe, kan drejes af led, så gabet bliver dobbelt så stort.
Formering?
Mågen yngler i kolonier hvor de også er mange om at holde øje med fjender. De fleste måger lægger 2-3 æg, men det er kun ca. én unge, der når at blive flyvefærdig. De andre unger dør af kulde, varme, regn eller bliver spist af andre voksne måger.
Litteratur:Beset D.9/8-2020 https://www.skoven-i-skolen.dk/content/m%C3%A5ger
Solsort
Observations Sammenhæng og refleksioner:
Vi fandt en sort fjer som spor af en fugl. Vores første bud er umiddelbart solsort da vi alle kender denne fugl fra den danske natur. Og vi alle i gruppen har et forhold og erfaringer med denne fugl fra vores liv. Det er vel en meget normal fugl som vi alle kender og derfor synes vi, også meget relevant at belyse viden om lige netop denne fugl (Fandt så også ud af at fuglen er den mest normale fugl i danmark som vi kender) og dette hænger godt sammen med vores opfattelse. Det er sjove er at det siges om fuglen at den har været meget sky og at man ikke har set fuglen ret meget for hundrede år siden, men at man tiden og “revolutionen” at fuglen har vænnet sig til vores tilstedeværelse. Og derfor ses fuglen sidde i vores haver og søge efter orme og andet mad.
Generel viden:
Solsorten er en spurvefugl, der er udbredt over store dele af Europa samt dele af Asien, Australien og New Zealand. Det er Danmarks mest almindelige fugl, og den yngler gerne i beboede områder. Solsorten kan du møde i skove, i levende hegn, parker og haver overalt i Danmark.
Solsorten høres bl.a. på sin smukke og klare, bløde fløjtetoner. Du kan let få den at høre i det tidlige forår og gennem hele sommeren.
Solsorten er en drosselfugl. Den er rimelig stor - 25 cm - og kraftigt bygget. Halen er lang
Hannen er let at kende den er sort med orange næb og en orange ring omkring øjet. De unge hanner er mat brun-sorte næbet er sort og den har ingen orange ring. Hunnen er mørkebrun og dens underside er lidt lysere og brystet er lidt brun-sort-plettet (så du kan se den er i familie med de andre drosselfugle).
Nogle fugle er standfugle, mens andre trækker sydpå om vinteren. Samtidig får vi også vintergæster nordfra.
Jagtteknik - måske har du set solsorten hoppe rundt på en græsplæne på jagt efter orm. Den skiftevis hopper og stivner.
Formering livscyklus?
Yngler i perioden Marts til August 2-3 kuld af 3 – 5 blågrønne æg med brune pletter. 14 dage og fuglene er flyvefærdige og 2-3 uger så er de uafhængige.
Levealder 5-10 år.
Mus
Observations Sammenhæng og refleksioner:
Vi har set mange huller på vores biotop mange forskellige steder og i skoven omkring biotopen. Vi var enige om, taget størrelsen på hullet i betragtning at det højst sandsynligt måtte være musehuller vi fandt.
Vi synes også at musen er et spændende dyr da mange ofte er bange for dette dyr. For nogen er dette jo pudsigt da den jo egentlig er en lille fin fyr med sin umiddelbare blanke lys brune pels.
Generel viden:
Husmusen er en gnaver i musefamilien. Den findes i næsten hele verden, hvor den lever sammen med mennesker i deres huse. Den bruges i laboratorier som forsøgsdyr, og den er også et populært kæledyr. Der findes i Danmark to former af husmus, den lyse husmus og den mørke husmus.
Lever normalt på jorden og graver gange, men klatre ofte efter føde. Foretrukne føde er korn og spiser omkring 3 g mad om dagen og kan overleve uden yderligere vand. De vil drikke op til 3 ml om dagen, hvis deres kost er særlig tør.
Der findes mange arter af mus og den mest almindelige er den vi kalder husmusen (Mus domesticus)
Formering?
4-16 unger pr kuld 7-8 kuld om året. Drægtighedsperiode er på omkring 3 uger. De bliver kønsmodne ca 8-12 uger efter fødsel.
Aktivitet om mus
https://www.skoven-i-skolen.dk/content/fang-mus
