Udviklingsprojekt med Åbæk Efterskole - opgave 1

 

1. Problemstilling – Hvad det det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis,

 

På Åbæk Efterskole bliver eleverne i deres hverdags forskellige arbejdsopgaver udfordret i forhold til tålmodighed og selvregulering. Meningen med denne tilgang er at give dem succesoplevelser og mestringsstrategier, der kan booste deres selvtillid og opbygge nogle resiliente unge mennesker. (Paedagogik.systime.dk u.å.) 

Vores målgruppe er en elevgruppe, der er udfordret på hver deres kompetenceniveauer. På Jagt- og Fiskeri Linjen lærer eleverne at acceptere forskelligheder og gøre plads til, at alle kan deltage på deres eget niveau i fællesskabet.

Vores indtryk af Åbæk Efterskole, baseret ud fra forbesøget med Niels Bruun Skov, der er daglig leder af Jagt og fiskeri- linjen er, at det er en rummelig skole, hvor de vægter fællesskabet rigtig højt. Undervisningen er en veksling mellem praktisk og teoretisk undervisning, hvor der ved opstart og udførelse af de fleste aktiviteter, lige fra arbejdsformer, teknikker og brugen af værktøjer, arbejdes ud fra mesterlæreprincippet. Arbejdsgangen er altså forevist for eleverne og de får meget løbende støtte af pædagogerne. 

Spørgsmålet vi vil stille er derfor: Kan vi som pædagoger skabe rum for udvikling og autonomi styrkende rammesætning for en borgergruppe, der som udgangspunkt har et stort behov for støtte og instrueret læring?

I vores udviklingsprojekt vil vi hovedsagelig arbejde ud fra begreberne stilladsering og zonen for nærmeste udvikling samt teorien Cooperative Learning. (Kegan og Stenlev 2006, s. 12) . Forberedelsesarbejdet, udførelsen og evalueringen er inspireret og baseret på SMTTE-modellens elementer samt .

Som en del af vores didaktiske overvejelser har vi i ladet udviklingen af aktiviteten basere på et læringsrum, som eleverne kender i forvejen og føler sig trygge i, nemlig deres bålplads.

 

2. Viden - planlægning af jeres aktion, beskrive jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have?

Bålmad bliver rammen for vores observation, da det er en aktivitet, der kan afvikles indenfor en overskuelig tidsramme. Det skulle gerne gøre det lettere for os og pædagogerne at holde elevernes interesse for aktiviteten og sætte realistiske rammer i forhold til efterfølgende evaluering. Eleverne vil blive sat i gang med aktiviteten uden løbende hjælp og korrektion, -dvs. de skal selv tage initiativ og finde løsninger i forhold til at udføre opgaverne. 

Vi vil derfor dels arbejde ud fra "Coopertive learning" princippet hvor vi opsætter en enkelt struktur/rammesætning for at skabe større frihed til at de enkeltes kompetencer vil kunne komme i spil, gennem fælleskabet og ud fra eleverenes egne initiativer. (Kegan og Stenlev 2006, s.12)

"Specialpædagog Niels Bruun Skov, der er leder på Jagt og fiskeri- linjen på Åbæk Efterskole fortæller, at han håber at se, at eleverne begynder at samarbejde og dermed bruger hinandens erfaringer og ideer til at komme i mål." 

Selvbestemmelse og personlig autonomi.

"Alle personer med handicap, uanset omfanget af funktionsnedsættelse, har retten til at træffe beslutninger på lige fod med andre. Der er brug for en bedre og bredere anerkendelse af den personlige autonomi for personer med handicap. Både lovgivning og praksis skal bygge på respekt for den enkeltes frihed til at træffe egne valg." (Handicapkonventionens Artikel 12, 2 og 3, artikel 3A u.å.).

Oplevelsen af at være selvstændig, at have selvstændighed er ifølge Bo Hejlsgård, når man har oplevelse af, at man bestemmer i sit liv. En oplevelse af autonomi og retten til at bestemme over sig selv. (Hejlskov og Veje 2019) Og hvordan kan man med de pædagogiske rammer, som Åbæk Efterskole tilbyder, understøtte fremme af dette?

Danske handicaporganisationer fortæller at mennesker med kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse ofte lever med begrænsninger i forhold til at træffe beslutninger deres hverdag. Det gælder lige fra valget af tøj, indholdet af drikkevarer i køleskabet til rammesætning i de pædagogiske aktiviteter, der fylder borgerens hverdag og liv. Hvis en borgers evne til at evaluere tage efterfølgende beslutninger skal næres, skal der lægges vægt på at beslutningstagningen ligner den måde vi andre tager beslutninger på. Råd fra andre, sammenligning fra tidligere erfaringer og vigtigst af alt, at lære fra fejltagne beslutninger. Handicapkonventionen (artikel 7,3) understreger, at netop denne rettighed, borgerens ret til autonomi, skal have større pædagogisk opmærksomhed. (https://handicap.dk, u.å.)  

Vi synes som sagt derfor, at det bliver interessant at undersøge hvordan de unge mennesker håndterer og oplever, at den nære støtte og stilladsering bliver taget lidt fra i en aktivitet, som de allerede kender, med formål at vurdere potentialet for at udvikle på deres følelse af selvbestemmelse og personlige autonomi.   

Her benyttes nuværende teorier og nye metoder fra ny litteratur med henblik/ift. SSP ”Skovgruppemetoden” Tilgang til at arbejde inden for SSP. (www.boernogunge.dk u.å.)

3. Iagttagelse – indsamling af empiri. Redegøre for hvilket undersøgelsesdesign (iagttagelse, videoanalyse, forskelligt dokumentationsmateriale, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles – begrundet ud fra videnskabelig teori og metode. 

Vores empiriindsamling skal være en kombination af kvalitative og kvantitative metodetilgange. Vi vil kombinere disse to undersøgelsesmetoder for at opnå et bredere perspektiv på vores problemstilling. Efter gennemførelsen af aktiviteten og indsamling af data, begynder analyse og tolkningsarbejdet. Formen bliver samtale, hvor målsætningen analyseres i relation til indsamlet data. For at skabe et godt fundament for den refleksive og evaluerende fase i udviklingsprojektet, vil vi tage en socialkonstruktivistisk tilgang til vores observationer og evalueringskriterier, hvor udgangspunktet er at møde borgeren der hvor de er, -og lægge fokus på hvad det gode liv er for den enkelte. Vi vil lade vores egne, subjektive fortolkning af aktiviteten danne grundlag for sammenligning og diskussion. 

I forberedelsesfasen vil vi anvende den kvalitativ metodetilgang i form af et Interview med bl.a. Niels Skov, der er pædagog og ansvarshavende på Jagt og fiskeri-linjen på Åbæk Efterskole. Formålet med interviewet er at skabe et “før-billede” af en bålmads-aktivitet, hvor der bliver stilladseret meget, som kan bruges til sammenligning i evalueringsfasen efter vores aktivitet er afviklet, hvilket i forlængelse af det tegner et billede af elevernes udfordringer, udviklingsmuligheder og potentialer.

Spørgsmål til Niels Skov:

·         Hvilke Videns og færdighedsmål (ift. natur og udeliv) arbejder de ud fra? (MÅL)

·         Hvilke aktiviteter har de allerede ifm. arbejdet med disse mål? (her skal vi stille os undrende til noget ifm. opgaven) (Hvilken aktion kan vi gøre i den forbindelse?)

Lavpraktiske spørgsmål:

•  Hvor ofte plejer I at lave bålmad?
•  Hvad plejer I at lave af mad?
•  Hvor længe plejer aktiviteten af vare?
• Hvor meget bliver forberedt at pædagogerne og hvor meget er eleverne med til at forberede?
• Hvor mange uge plejer at være sammen i aktiviteten?
• Hvordan plejer de unge sig at have brug for støtte i aktiviteten? (praktiske eksempler).

Spørgsmål til eleverne (hvis vi får lov til at interviewe dem)

• Er det sjovt at have natur og udeliv?
• Hvorfor valgte du natur og udeliv (jagt og fiskeri)
• Hvad kan du bedst lide ved natur og udeliv?
• Kan du bedst lide at arbejde selv eller er det sjovest at arbejde i grupper (sammen med en makker)
• Hvad er din yndlingsaktivitet på linjen? Hvorfor tror du at det er din yndlingsaktivitet?

Efter aktiviteten interviewer vi Niels Skov og eleverne igen og evaluerer på aktivitetens forløb, og hans tanker om den måde at arbejde på, som vi fremlagde i aktiviteten. 

Eleverne vil vi stille et enkelt spørgsmål:

• Synes du at båldagen var anderledes end den plejer?

Evaluering

Vi vil nu evaluere på følgende parametre:

• Blev aktiviteten afviklet (blev den færdig?)

• I hvilken grad bliver stilladseringen taget fra i aktiviteten? Og kan der samtidig tages hånd om de unges behov?

 

 

 

Kildehenvisning

 

”Det pædagogiske Danmarkskort – de enestående pletter”, fundet d 20 august 2020 på: http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/80CFAF0400A78BE3C12576320033A9FD?opendocument&fbclid=IwAR0_xnwnpc7HfpFgmAHr0kRrINH6_qyG7ds0t-PXKWOVH4FH8-K4A6Oq33Y

 

Podcast nr 15 i “Hejlskov og Vejes Pædagogik Pod” via Podbean, fundet d. 30 august 2020 

 

“Selvbestemmelse og personlig autonomi”, på www.handicap.dk/selvbestemmelse-personlig-autonomi, lokaliseret d 30 august 2020.

Kegan, Spencr og Stenlev, Jette 2006, Hvad er cooperative learning? i: Undervisning med samarbejdsstrukturer - Cooperative Learning. Malling Beck Forlag, USA.

Ekskursion til Rømø

Midt i august tager holdet på muslinge- og opskyldsjagt på Rømø. Vi starter på østsiden, hvor vi graver efter muslinger og dyr der lever i sandet, -og slutter på vestsiden, hvor vi på en tur op og ned langs havbredden, går på jagt i det mangfoldige opskyld. 

Graveudstyr og redskaber til nærmere undersøgelse.  

Der graves og vi finder flere sjove, levende fund. Det vækker begejstring og forundring i gruppen, hvilket er en god bonus i forhold til at mærke på egen krop, hvad sådan en oplevelse, hvor man virkelig får hænderne beskidte og -uden at være det lovet- finder noget spændende, som skal undersøges. Jo længere vi kommer hen på dagen, jo flere detaljer bliver interessante og spørge- og samtalestrømmen tiltager mellem de studerende og mellem underviser og studerende. 

 

Et nysgerrigt sidespring.

På stranden på østsiden møder vi en venlig, tysk turist, der er i gang med at grave Børsteorme op til fiskemadding. Vi var flere, der blev overraskede over, hvor store ormene egentlig var (Ca. 15 cm lange). Han fortæller mange sjove fun-facts, som vi faktisk bliver lidt inspireret af. 

På vestsiden går vi en hyggelig tur ned langs kysten og bliver rigtig godt vindblæst, mens vi fylder vores spande med flotte ting, der er skyllet op på land.

Turen til Rømø har inspireret os til at genskabe aktiviteten. Målgruppen er de større børnehavebørn eller SFO'ere. Vores didaktiske overvejelser i forhold til at skabe et godt læringsrum har vi udarbejdet ved hjælp af en SMTTE-model.

Sammenhæng

Vi vil give målgruppen en forståelse af, hvad naturen har at byde på, f.eks. på en kystlinje og hvad det fortæller om vores havliv i Danmark.

Mål

Vi vil skabe et læringsrum, der inspirerer til aktiv deltagelse og indlevelse for vores målgruppe. Vores mål er gennem rammerne, der er kystlinjen, at 

-skabe nysgerrighed

-skabe interesse for kobling mellem oplevelsen af at finde skatte på stranden, -og den kataloge og kropslige viden der ligger i opdagelserne.

Vores tilgang vil være naturoplevelsens tre faser, som er opdagelses, -undersøgelses- og refleksionsfasen. (Fischer & Madsen s. 61)

Tegn

Hvad vil vi kigge på? Vi vil se om de er interesserede i at undersøge skallerne nærmere, -både med hænderne, men også om de indleder den dialogiske vidensform. 

At de er interesserede i, at undersøge forskelligher og ligheder i arternes udseende.

Vi vil også lægge vægt på, om vi- og børnene får arbejdet flydende med de tre opdagelsesfaser og om vi kan se om børnene befinder sig godt i forhold til de fem kriterier for læring (Det erkendelsesmæssige, det følelsesmæssige, det praktiske og det sociale aspekt. (Kilde: Hyllested, T 2009, s.27)

Tiltag

Vi vil forberede vores egen bestemmelsesdug, der er forsimplet og visuelt indbydende. Formålet med dette er at gøre det lettere for børnene at arbejde med bestemmelsesprocessen og dermed hjælpe med at fastholde deres interesse for bestemmelsesarbejdet samt skabe dialog og undring.

Børnene får udleveret en lille spand hver og introduceret til at vi i dag skal på jagt efter hvad havet har skyllet op på land. Vi vil kort forklare at det meste vi finder, er fra ting der har været levende engang og at det er det vi vil undersøge, når vi kommer tilbage.

Børnenes fund bliver bredt ud på bestemmelsesplancherne og vi kigger på, hvad der er blevet samlet ind. Vi vil stille åbne spørgsmål for at understøtte børnenes egen oplevelse af hvad de ser.

Evaluering

Vi vil bagefter reflektere over, om vi gennem rammesætning og praktiske hjælpemidler, lykkedes med vores mål som er at skabe et læringsrum for børnene, hvor de udvikler deres naturfaglige forståelse og interesse. 

Kilder: 

Hyllested, T "Overvejelser over, hvad det vil sige at lære, når elever tager udenfor skolen" i Underholdning eller undervisning?- Naturfaglige ekskursioner til eksterne i hele skoleforløbet", 2009. 

Fisher & Madsen(Natur og miljø i pædagogisk praksis

Planteholdsfremlæggelse - Video

Som fremlæggelse af Mindmap, valgte vi i gruppen at kreere en video af vores forløb med plantehold. I videoen kan man se forløbet fra frø til plante og til slut resultater - hvad vi har brugt nogle af afgrøderne til. F.eks. har vi brugt bønnerne og hvidløg til en bønnespread og hvidløg, gulerod og persille til hvidløgsfluite.
Vi har i gruppen haft forskellig udbytte af læringen, men fælles har vi fået en meget større forståelse for planter og deres behov og fået flair for grønne fingre. 

Daniel har lært:

Forløbet retter sig mod “skole fritid”

- Viden om planter og afgrøder
- Viden om dyrkning
- Perspektiveringsmulighederne/læringspotentialet er stort… Hvor kommer råvarerne fra?
- Forarbejdnings processer Høst, Male mel, Syltning, Slagtning,   
- Madlavning
- Inddrage pasning af dyr (høns, gris, ko)  
- Besøge et landbrug (indblik i produktionen af vores råvare)
- Skabe interessen for at tage køkkenhaven med hjem

Mette har lært:
- Det erkendelsesmæssige aspekt Grundlag for hvor barnets læring starter. Piaget kalder det at "konstruere sin egen forståelse" 
- Det følelsesmæssige aspekt. Man skal altså have glæde og lyst ved det man laver.
- Det praktiske aspekt. De konkret genstande og oplevelser er vigtige (Deweys teorier er relevante at tænke over i denne sammenhæng)
- Det sociale aspekt. Dem man er sammen med (eller ikke er) kan være afgørende for læringspotentialet.
(Kilde: Hyllested, T 2009, s.27)

Sandra & Jasmin har lært:
- Planters behov
- Planters økosystem
- Fået flair for grønne fingre
- Pædagogiske processer
- Pædagogiske aktiviteter

Alt i alt, har planteholdet været en rigtig god og lærerig proces. Vi er blevet klogere på vidensformer og pædagogiske processer samt grundlæggende viden om planters behov - hvordan de skal passes og plejes, vandes og gødes, høstes og spises. Vi har ydermere fået læring om planters økosystem.

Opgave E - Dyrehold

Opgave E 

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyrehold?

Jasmin:
Jeg vidste ikke specielt meget om kaniner, og jeg havde ingen ide om at der var stor forskel på vilde og tamme kaniner. Jeg har altid tænkt, at en kanin er en kanin. F.eks. har vilde kaniner en parringssæson hvor tamme kaniner er fertile året rundt, hvilket kan være årsag til at de kan blive aggressive. 
Jeg har ydermere lært noget om kaninens tarmsystem, og hvad de må få at spise i større og/eller mindre mængder, hvilket hellere ikke havde faldt mig ind kunne have en betydning. Jeg har lært at der er regler for, hvor meget plads kaniner skal have og at for lidt plads kan give dem en stereotyp adfærd. Generelt er min viden omkring kaniner blev udvidet gennem den kataloge viden og ved learning by doing. (Ejbye - Ernst & Stokholm, 2018, s. 43) Det at kunne tage den kataloge viden i hænderne og afprøve den i praksis, har gjort processen med kaninerne mere effektiv og lærenem. (Ejbye - Ernst & Stokholm, 2018, s. 60)

Daniel:
Jeg har fået et større indblik i kaninens levevilkår samt de didaktiske overvejelser man kan gøre sig ift at inddrage dyr i en pædagogisk praksis. Jeg synes det er utroligt spændende hvordan at dyr kan være en del af en pædagogisk praksis. Det har været en lærerig proces at studere hvilke didaktiske overvejelser og læringsteori der skal danne et godt grundlag for pædagogisk praksis med dyr. 
At skabe aktiviteter der retter sig mod målgruppen (rette niveau af udfordring/mestring)
At have viden om det man skal arbejde med (giver overskud i processen)
At være i stand til at kunne differentiere sig ift forskellige behov
At være dynamisk i sine vidensformer for at det ikke bliver for kedeligt for nogen og at det dermed tilgodeser borgers forskellige måder at lære på (motivation)
At benytte naturfaglige didaktiske tilgange?
(Ejbye - Ernst & Stokholm, 2015, s

Mette:
Jeg har indtil dette modul (Natur og udeliv) ikke rigtig overvejet dyrs (eksempelvis kaniners) pædagogiske muligheder på normalområdet. Jeg er udpræget SSP-pædagog/studerende og har ikke haft interesse for andre områder på det pædagogiske felt, men det har ændret sig i dette modul. Fortolkning af normalområdet kan føre til god læring og et bredere perspektiv for mig som kommende pædagog. Arbejdet med dyrehold har givet mig ny erfaring med at koble teori på praksis, eksempelvis: 
-At skabe læringsrum 
-Vigtigheden af solide, didaktiske overvejelser ifm. inddragelse af dyr i pædagogisk praksis
-At arbejde med pædagogens placering 
-Betydningen og brugen af vidensformer samt 
-Samfundsmæssige tendenser og muligheden for manøvrering i disse.

Sandra:
Jeg har inden mit forløb med Natur og Udeliv været begrænset i forhold til min viden om naturen generelt, samt hvad uderummet og naturens mange muligheder har at byde på i forbindelse med min kommende praksis. Jeg føler mig på nuværende tidspunkt bedre klædt på, til at være kompetent nok til at kunne udvikle naturfaglige didaktiske aktiviteter hvor vidensformernes betydning for en aktivitet særligt har gjort indtryk på mig. 

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
Når man arbejder med dyr, er der flere etiske faktorer der kan spille ind:
Er det okay at holde dyr i bur? Læring vs. frihedsberøvelse
Er det okay, at have dyr i en papkasse (Lukket lille rum, uden lys og luft)
Er det okay, at dræbe for sjov?
Er det okay, at spise dyret? 
Er det okay, at behandle dyr som dukker? (Klæde ud, lege far, mor og børn, kaste rundt med dem osv.)
Afhængig af hvilket dyr man arbejder med, og hvilke regler der er for det bestemte dyr, kan de etiske spørgsmål også variere. 


17. Hvilke perspektiver tænker i jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
“Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling”. (Folkeskolens formålsparagraf, kapitel 1, par. 1, stk.1.)
Vores kaniner bidrager i høj grad til, at give en forståelse for menneskets betydning for dyrenes trivsel. Idet vi har valgt, at holde kaniner i bur, er vi som “dyrepassere” forpligtet til at sætte os ind i kaninernes behov, regler og rettigheder. Derved vil vi og/eller den brugergruppe, som har med kaninerne at gøre automatisk opbygge en katalog viden, for bedst muligt at kunne tage sig af kaninerne og sørge for, at de får et langt og godt liv, hvilket bidrager til den almene dannelse og forståelse.
Kaniner er for mange et kæledyr, men for nogle er det også et angstprovokerende dyr, så afhængig af hvad man synes om kaniner, vil deltagelsen også variere. Nogle vil få et stort læringsudbytte, hvor andre måske vil trække sig i baggrunden og observere. 

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning af?
I gruppen har vi haft en oplevelse af, at dét at arbejde med kaniner, har kunne danne et fælles tredje. Vi har sammen, kunne sidde og udvide vores kataloge viden ved også at inddrage den dialoge viden. (Ejbye - Ernst & Stokholm, 2018, s.60). Derigennem har vi fået skabt nye fælles erfaringer omkring kaniner og deres behov. Vi har ydermere kunne snakke om kaninernes indvirkning på de forskellige brugergrupper og hvilke aktiviteter der kunne laves med dem, afhængig af, hvilken brugergruppe man har med at gøre. Kaninerne har også via det fælles tredje, bragt os tættere sammen som gruppe, og givet anledning til gode snakke. De har været et godt samlingspunkt. 



Litteratur:
Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2018). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzels forlag. 


Retsinformation (2019, 15. August).Folkeskoleloven. Lokaliseret d. 19. August 2020 på: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/823 

Opgave D - dokumentation og formidling

Havde omstændighederne været anderledes og det havde været tilladt/muligt at filme vores aktivitet, havde det været helt oplagt at gøre. Det havde givet en unik mulighed for at observere vores arbejde i praksis og reflektere direkte. Men næst bedst er at lave praksisfortællinger og tage billeder, som vi senere kan drøfte med hinanden. Denne del af formidlingen er med henblik på at udvikle vores egne kompetencer og finpudse til fremtidige aktiviteter, men også for at reflektere over vores planlægning og udførelse. 

I forhold til børnenes læringsudbytte, har vi, som beskrevet i opgave C, lagt stor vægt på at give børnene en oplevelse, hvor deres selvtillid og relationsdannelsen mellem os og dem gennem vores fælles tredje, -kaninerne, er i fokus. Vi ser også mulighed for at arbejde med dyreetiske spørgsmål, hvilket vi vil beskrive lidt nærmere senere. 

Med vores målgruppe i mente er det også interessant at se om samvære med kaninerne kan gå ind og påvirke deres arousal, -altså få den ned? (Hejlskov 2018 s. 23) Kaniner er byttedyr og er med deres størrelse i forhold til os mennesker, skrøbelige og i vores vold. Det er blevet sagt at denne dynamik kan vække en omsorgsfølelse hos mennesker, sænke vores stressniveau og endda skabe den samme biokemiske reaktion i hjernen som når vi rører med et menneske vi holder af, eller når en mor ammer sit barn. Biolog Ulla Didriksen, der idag er projektleder og censor på pædagoguddannelsen fortæller i en artikel for fagbladet "Socialpædagogen", at dyr kan være et fantastisk redskab i pædagogisk sammenhæng. Hun fortæller videre at hun har oplevet børn bruge kaniner som trøst og deres fortrolige, når de havde det svært.  (socialpaedagogen.dk , 2016) Vi er spændte på, om vi ser tegn på dette, når børnene er sammen med kaninerne. 

Vores rolle vil i vores aktivitet være flydende. Vi vil, da der er tale om levende dyr, altid være opmærksom på, hvornår vi kan træde tilbage og gå ved siden af og hvornår vi skal træde frem og tage styringen. Vi vil stillasere ved at stille løbende spørgsmål, som vi til at begynde med ved at de kan svare på (hvad tror du en kanin spiser? Tror du den kan svømme eller kan den bedst lide at være på land?) til lidt vanskeligere spørgsmål, som kan lede til diskussion og måske vidensindsamling på internettet (Kan en kanin mon tåle at spise kød? Hvorfor tror du at den har så lange tænder? Skal de klippes ligesom dens kløer, tror du?) etc... Vi er dog meget enige om at denne del arbejdet med børnene skal afhænge af, om der er flow i vores samvær med dem. 

Kilder:

"Dyr som pædagogisk redskab" i Socialpædagogen, fundet på socialpaedagogen.dl.dk d 19 august 2020 

Hejlskov, Bo "Konflikter og low arousal" 2018.

Muligheder med fasanen

 

Kort tid efter at vi kommer tilbage fra sommerferie, får vi muligheden for at lave et trangia-måltid baseret på brystkødet af en fasan. Dyrene bliver undersøgt, parteret og tilberedt ud fra en opskrift, der bliver stillet os til rådighed. Maden smager dejligt og en fødselar fra holdet sørger endda for en is til dessert. Så alt i alt en god dag, med elementer der vil kunne overføres til både normal og SSP- området. Mens vi står og undersøger dyrene, beslutter jeg mig for at prøve at finde flere pædagogiske muligheder med dyret end blot at skære dets brystkød fra, slupre maden i mig os kassere resten. Derfor beslutter jeg at gemme følgende:

 

Vingerne og halen

Hele skindstykket

Skroget

 

Tanken med vinger og hale er at tørre det i udslået tilstand. Processen i sig selv er interessant, da det skal rigges til på en plade e.l., hvilket er en sjov hands-on aktivitet der blandt andet kan give rig mulighed for at diskutere dyrets anatomi yderligere. Derudover står man tilbage med et smukt produkt som man kan tage frem ved senere lejligheder.

Da det lykkes at tage dyrets skindstykke af i et relativt helt stykke, falder en anden tanke som jeg vender med Ib. Kan man garve fasanskind? Han har aldrig prøvet det, så spørgsmålet står ubesvaret. Jeg har på amatørplan garvet kaninskind, men jeg ved ikke om pels og fjer opfører sig forskelligt. Det skal prøves! Baggrunden for at prøve det, er det samme som tidligere beskrevet, men denne aktivitet/proces åbner op for andre muligheder, hvor bl.a. mange af vidensformerne kan komme i spil. Der skal opstilles hypoteser, sammenlignes forhåndsviden, og forløbet skal dokumenteres og tilpasses undervejs.

Til sidst har vi et skrog, der naturligvis skal nedkoges til en lækker suppe. Ved at bruge flere elementer af den flotte fugl til at lave mad af, har man bl.a. mulighed for at tale med børnene om bæredygtigt forbrug.

 

Vinger og hale

Jeg spreder vingerne og halen ud på et bræt, med intentioner om at tage det med hjem den samme dag og tørre det. Men i den varme sommerluft begynder der lynhurtigt at sværme en mindre flok hvepse omkring de åbne dele, hvor kød og knogler er tilgængelige. Ib fortæller at hvepse faktisk spiser kød, hvilket også er tydeligt at se! De maser sig ind under huden og æder på livet løs. Derfor vælger jeg at lade vinger og hale ligge og i stedet gøre en observation på hvepsenes arbejde over et par dage. Nedenfor er et billede taget af vingestykkerne på dagen, hvor fasanen er blevet parteret.

Dagen efter er der allerede sket meget. På billederne nedenfor kan man se hvor meget kød der er forsvundet på bare én dag. Der var endda slåskamp mellem hvepsene om de tørre rester. Det er også første gang at jeg har kunnet komme så tæt på hvepse uden at de overhovedet bemærkede mig. Jeg kan endda rette på vingerne uden at de så meget som letter fra deres måltid.

   

Skind

Som vi alle får lært under parteringen af fasanerne, får jeg skindet af i ét stykke. Jeg tager det med hjem og spreder det ud på et spækbræt, hvor kødsiden efterfølgende smøres omhyggeligt ind i salt. Formålet er at trække al væske ud af skindet, så vi forsinker forrådnelsesprocessen.

Efter to uger ca skifter jeg saltet ud med et frisk lag. Skindet begynder at virke både tørt og stift, men det ligger stadig og tørrer.

 

Suppe

Jeg får 2 skrog med hjem i en frysepose. Hjemme i køkkenet renser jeg de værste fjer og skader fra hagl fra, og putter det i en gryde vand sammen med 2 snittede løg, 3 snittede chilifrugter, en halv limefrugt og en lille stak snittede kartofler. Det står og simrer i små 4 timer, hvorefter suppen sies fra og smages til med krydderier. Asparges, kyllingekød, champignoner og lidt ekstra chili tilsættes suppen, som jeg nyder med gemalen på terrassen. Det var virkelig en lækker suppe. Det var som om, at der var mere kraft i den, sammenlignet med en almindelig hønsekødssuppe. Mums. 😊