Ærters Økosystem

I planteholdsopgaven bliver vi bedt om, at lave et økosystem for én af de planter vi har sået. I gruppen har vi valgt ærten, da det er én af de planter, som er spiret godt. 

Som der kan ses på billedet, så starter processen med en håndfuld tørrede ærter, som skal puttes i fugtigt jord. Derefter sker der en dynamisk proces via Lysenergi og fotosyntesen. Dette hjælper ærterne til at starte en energikrævende livsproces og gør at de kan vokse. Ærterne sørger stort set for sig selv, hvilket betyder at de ikke har brug for gødning, da de binder kvælstof i jorden. Derimod har de dog brug for fosfor og kalium, sollys og vand. Efter cirka 2 måneder (Optimalt fra April - Juni) er de klar til at blive høstet.  

Teorien bag...

Teorien bag planter og den pædagogiske praksis, findes i vores grundborg "Natur og udeliv". Alt liv på jorden er afhængig af planternes rolle i fotosyntesen. Det der adskiller planteriget fra dyre - og svamperiget, er, at planter er autotrofe. Det vil sige, at de i modsætning til dyr, der æder andre dyr eller planter, og svampe der nedbryder organisk materiale, gennem fotosyntesen selv kan skaffe det stof og den energi, der gør dem i stand til at leve og formere sig (Ejbye - Ernst & Stokholm, 2018, s. 93).
Planter kaldes primærproducenter i fødekæden, da stort set al liv lever af planter på den ene eller anden måde - lige fra dyr til mennesker. Fælles for alle led i fødekæden er, at de er afhængige af planternes evne til at binde solens energi i energirige sukkerstoffer (Ejbye - Ernst & Stokholm, 2018, s. 94).

I forhold til den pædagogiske praksis og økosystemet, kunne man som aktivitet godt plante f.eks. ærter i jorden og følge processen på ovenstående billede. I forhold til hvilken gruppe man har med at gøre (børnehavebørn/borgergruppe) kunne man eventuelt visualisere økosystemet, så det passer til niveauet af den brugergruppe man har. Dette kunne gøres via billeder, tegninger, videoer, vennespil mm. Undervejs i processen, når ærterne gradvist vokser, kan man tage brugergruppen med ud, hvor de kan føle, smage, lugte - få lov til at bruge deres sanser, samtidig med at de kan hjælpe fotosyntesen igang, f.eks. ved at vande bedet, se lyset fra solen varme planterne, give planterne det de har brug for i forhold til fosfor og kalium.  
Til sidst i processen, kan man med brugergruppen, eventuelt lave noget mad med ærter, tegne ærter (hvordan ser de ud?) give dem ærter med hjem til familien, så de kan få lov til at smage osv.

Biodiversitet og "Stærekasse"

 Biodiversitet 

Refleksioner og noter i forbindelse med Idas undervisning om biodiversitet. Samt billeder af vores proces med at lave en stærekasse.

Biodiversitet betyder “variationen i den levende natur” “eller med andre ord er biodiversitet alt liv på jordkloden, herunder dyr, planter, svampe, bakterier og andet levende både på land og i vand” (https://mst.dk/natur-vand/natur/biodiversitet/hvad-er-biodiversitet/)

som en forudsætning for en sund biodiversitet som en del af økosystemet. Vi har for sjov valgt at lave nogle fokusord med # i forbindelse med emnet - #Bæredygtighed#fødekæden#naturen i balance#Økosystem#Cyklus

Naturen er et kredsløb hvor alle organismer spiller en lille rolle i et stort kredsløb. For at naturen fungerende dur det ikke at vi som mennesker ødelægger led i denne cyklus ved at vi f.eks. producere store mængder af kulstof til atmosfæren og at vi dermed har drivhuseffekten som gør at temperaturen stiger og dermed har indflydelse på plante og dyrelivet. 

Menneskelig indgriben i biodiversiteten kan også være i meget mindre skala, som f.eks. hvis vi sprøjter i vores køkkenhaver eller landbrug, så dør enkelte insekter som har en vigtig rolle for f.eks. andre dyr som spiser insekterne. Eller hvis bierne ikke kan overleve så bliver vores blomster ikke bestøvet, hvilket er en afgørende rolle for overlevelsen af vores blomster. 

Biodiversitet i pædagogisk praksis

Vi har som pædagoger mulighed for at skabe en nysgerrighed og forståelse af vores naturs indflydelse og rolle for vores liv. Og det kan gøres i det helt små. Mange skoler i mellemtrinet f.eks. har projekter om affald hvor de indsamler affald og diskutere hvilken rolle affald kan have når det blevet henkastet i naturen i stedet for at blive genbrugt eller anvendt til produktionen af energi. 

Ideer/eksempler til arbejdet med forståelsen og fremmelsen af biodiversitet

“Myrejagt” 

“Foderstationer”

Dyrebo, fuglekasse, pindsvinebo, insektbo, 

Biotop i institution.

Biodiversitet kan også være at skabe en forståelse af vejrforhold. I den forbindelse eksempelvis diskutere viden om vejrforandringer/klimaforandringer. Hvorfor klimaforandringer. Hvordan er alt i naturen en del af et stort økosystem.  

Biodiversitet og vores tilgang og opfattelse herom

Historisk, samfundsmæssigt og videnskabeligt har biodiversitet som begreb været gennem en proces. Da vores viden om hvilken rolle de forskellige planter og dyr og vejrforhold har spillet for at vores natur kan hænge sammen, er vi kun blevet klogere. Ida fortæller om sine erindringer ifm. den undervisning hun fik i skolen om klimadebatten etc. eksempelvis skrækhistorier om menneskers indgriben og ødelæggelse af naturens kredsløb.

Praktiske del: “Stærekasse”

Vi har i forbindelse med fremmelse af biodiversiteten bygget en stærekasse som en del af beskyttelsen og fremmelsen af stærene til på Campusområdet og naturen omkring. 

Kassen er bygget ud fra målene og specifikationer til en sådan kasse som følger herunder:

“Hvis du vil lave en redekasse til enten Stæren eller Spætmejsen, skal du bruge forskellige ting:

• Brædder af ikke-imprægneret fyr eller gran

• Galvaniseret søm eller skruer (hvis du bruger skruer, så bor for, så træet ikke flækker)

• Et hulbor/kopbor på 50 mm

Bundens indvendige minimums mål, bredde gange dybde, bør være 10 x 15 cm (men hellere 15 x 15 cm).

Kassens højde fra lågets underkant, til kassens underkant bør være 35 cm.

Dybde fra flyvehullets nedre kant, til kassens underkant bør være 25 cm.

Flyvehullets størrelse bør være 5 cm.

Husk at der bør være en revne eller huller i bunden, så evt. regnvand mm. kan løbe ud.

Sæt ikke en siddepind ved hullet til fuglene, for det giver rovdyr mulighed for at komme i kassen.

Kassen bør placeres 3 meter over jorden og åbningen vendes mod Nord eller Øst.” (https://naturcenter.randers.dk/taet-paa-naturen/fuglekasser-og-redekasser/staerekasse/)

Beskrivelse af udarbejdelsen af stærekassen og i billeder:

De håndværksmæssige kompetencer kommer i en sådan opgave i spil. Det nemlig ikke nemt uden erfaringer med håndværk i træarbejde. Vi skulle først tage mål og tegne op på vores træemner hvor der skulle saves og så skulle stykkerne saves. Dernæst skulle der saves en vinkel på et enkelt stykke træ. Men ved hjælp af skruetvinger til at holde emnerne faste var vi godt hjulpet. Til sammensætning af emnerne valgte vi at bore for, sådan at vi forebygger at træet skulle revne hvor skruen blev skruet ned. Det gik derfor godt med at skrue kassen sammen og til sidst bore hullet til fugle indgangen i kassen. 

Refleksioner ifm. at skulle iværksætte at bygge i træ, med en målgruppe. Det er en god forudsætning hvis man selv har øvet sig på at bygge kassen. Sådan at man er i stand til at vejlede og forberede borgergruppen i den proces det er at bygge i plader ved brug af - save, skrue, måle op, og generel brug af værktøj til et sådan projekt. Det er ikke nok at beskrive processen men at man også kan være behjælpelig med færdighederne i håndværk.

Processen ses herunder i billeder.

 

Litteratur: 

Idas slide om biodiversitet beset D.12/8-2020

Opskriften på stærekassen Beset D.10/8-2020 https://naturcenter.randers.dk/taet-paa-naturen/fuglekasser-og-redekasser/staerekasse/

Miljøministeriet om definitionen af biodiversitet Beset D.10/8-2020 

https://mst.dk/natur-vand/natur/biodiversitet/hvad-er-biodiversitet/

Ekskursion i lergraven

Mandag d. 10/08 - 2020 var vi på besøg på det naturhistoriske museum i gram. Her kunne vi opleve udstillinger med forstenede havdyr og se nogle af Danmarks største skeletter som stammer fra uddøde hvaler. Vi fik en guidet fortælling omkring havdyrenes udvikling - fra landdyr til vanddyr som viste hvordan dyrene gik fra at have ben og gå på landet, til at udvikle store, robuste haler som kunne føre dem sikkert igennem havet.

Efter museet skulle vi ud og gå på den gamle havbund, som idag er museets lergrav. Her kunne vi grave efter fossiler, såsom forstenede rovsnegle, krabber og hajtænder, som ser solens lys for første gang i 10 millioner år. Selvsamme sted er nogle af de største skelletter af hvaler gravet op. 
Som afslutning på besøget, fik vi lov til at få de fundne fossiler under lup, hvor vi kunne bestemme hvilke arter vi havde gravet op. 

Man har gennem fund af fossiler og skelletter, kunne indsamle vigtige informationer og datidens dyr og hav. Via de forskellige fossiler har man fundet ud af, at temperaturen i Nordsøen dengang lå omkring 10 grader, som ikke er meget anderledes en Nordsøen idag. Derved har man også kunne finde frem til, at havet har været omkring 50 - 100 meter dybt. Det er ikke meget i forhold til idag, hvor oceaner kan være helt op til 12 km dybe.
Der har levet omkring 140 forskellige muslinge - og sneglearter. Ydermere har der været en rig sammensætning af encellede dyr og planter som også kaldes foraminiferer. 

                                   

                                                      

                                  

 

Kastration

I denne uge skal de to han-kaniner kastreres. Allerede nu kan vi mærke at deres kønsmodenhed begynder at få indflydelse på deres adfærd. En han-kanin kan kastreres så snart at deres testikler er faldet ned i pungen, hvilket den gør ved 3-4 måneders alderen. Med deres formål i mente er vi enige om at det er en god ide at få det overstået inden de skal møde vores målgruppe ved den forestående aktivitet. 

3 uger senere:

Da kaninerne bliver afleveret ved dyrlægen for at blive kastreret, finder hun ud af at den sorte kanin faktisk er en hun. Da der er mange problematikker forbundet med neutralisering af hun-kaniner, er hun stadig fertil og godt på vej til at være en bestemt, kønsmoden kanin. Vi skal nu tage stilling til om vi skal nøjes med at tage den kastrerede han med eller om denne vil blive for utryg, hvis han mangler sin makker. Hun-kaninen er så småt begyndt at nappe lidt og markere sit territorium. Vi tænker dog at vores tilpassede tanker vedrørende besøget fra Fjordskolen, gør at det ikke bliver noget problem.

Der er nu gået yderligere 2 uger og han-kaninen ser ud til at være kommet sig fint over sit indgreb. De er nu ca. 3 gange større end ved ankomst i juni.

5/10 dyr på biotopen

 

Sommerfugle

Sommerfuglene på vores biotop har været et sjældent syn, og vi har læst os frem til hvorfor. For sommerfuglene elsker sol og varme og vores biotop har kun en mindre lysning.

 Vi havde i forvejen viden om at antallet af sommerfugle i Danmark er på vej ned ad skalaen. Der findes 69 forskellige dagsommerfugle i Danmark, hvoraf de 49 af dem findes på den danske rødliste, som er en liste med danske truede dyrearter. Vi var faktisk ret chokerede over at der findes så mange på rødlisten, og har derfor undersøgt nærmere hvorfor og kom frem til at der er for få steder de kan leve på, da vi sprøjte gifter og gøde for meget, og når vi gøder for meget bliver jorden alt for næringsrig og det kan sommerfuglene ikke lide.

Kilde:

Lokaliseret den 7. august 2020 på https://www.dn.dk/nyheder/vores-dagsommerfugle-er-i-dyb-krise/

 

Edderkoppespind

Observations sammenhæng
Vi gik på opdagelse på vores biotop og der gik ikke lang tid før vi hver især havde fået øje på alle de forskellige former for edderkop spind som befandt sig overalt. Vi gjorde os tanker om hvorfor der var forskel på mønstret, størrelsen og placeringen af dem. Vi begyndte at undersøge vores nysgerrighed og fandt imponerende information.

Der findes et utal af edderkopper, faktisk findes der hele 500 forskellige arter i Danmark. Edderkopper er rovdyr og de mange forskellige slags edderkopper har hver deres taktik til hvordan de skaffer deres føde, hvor en af dem er at lave spindelvæv som et fangenet. Men hvordan i alverden formår edderkopper at bygge deres net over store afstande? Vi snakkede frem og tilbage om emnet, hvor vi kom med nogle bud, som fx at de svingede sig i nettet, hægtede sig fast på dyr som transportmiddel, kravlede frem og tilbage også til sidst spændte til så det blev stramt?
Vi blev klogere ved hjælp af hjemmesiden videnskab.dk, og den nye viden om hvordan edderkoppen kommer fra A-B har virkelig imponeret os.
Edderkoppen transporterer sig selv ved hjælp af vinden og sit eget spind. Den gør sig parat med rumpen i vejret og et stykke spind/tråd, og når vinden får fat i den flyver den med i vindens retning og når den så får fat i grenen på den anden side af stien, sidder den fast. Nu kan edderkoppen så bruge den tråd frem og tilbage, hvor den starter med at forstærke den med endnu flere tråde. En anden ting som vi særligt studsede over ved nærmere informationsindsamling var at der findes flere forskellige typer edderkoppespind!
Den yderste ramme på spindelvævet er den helt normale type spindelvæv, der ikke klistre, men som stabiliserer hele spindelvævet. Ind mod midten bruges en klistret tråd, som klistre sig til insekterne når de rammer spindelvævet, men det stopper ikke her for edderkoppen har faktisk en helt tredje type tråd. Den tredje tråd type er et bånd af tynd tråde, som den lynhurtig laver til at binde sit bytte ind i, hvorefter den binder det for at pumpe det med gift.

Kilde:

Lokaliseret den 7. august 2020 på https://www.naturhandel.dk/blog/fakta-om-dyr/edderkopper-den-ultimative-guide

 

Stankelben

Vi så et stankelben og snakkede lidt om hvad vi hver især vidste om stankelben. Vi synes alle sammen at den mindede om en slags edderkop, men hvorfor har den så vinger og er det overhovedet en edderkop, hvad er det egentlig for et dyr.

Stankelbenen er faktisk en myg, men kan ikke stikke, og det kom godt nok bag på os. Den starter ud som en larve, efter de er udklækket af deres æg, herefter skaber de en puppe om sig og vokser så ud som et voksent stankelben. Stankelbenet får nu travlt, for den lever kun i 10 -15 dage, og den skal nå at parre sig og lægge nye æg, som den gerne lægger i fugtig jord eller under vandoverfladen. De fleste af stankelbenets æg er sorte i farven, og har tit tråde, der sørger for at ægget ikke flytter sig i vand, eller meget våde områder.

Stankelbenenes livscyklus rummer et kort ægstadium, fire larvestadier af varierende længde og et kort puppestadium på 1-2 uger.

 

Kilde:

Lokaliseret den 7. august 2020 på https://www.skadedyrene.dk/Stankelben/om_stankelben.htm

 

Regnorme

Vi havde forberedt dagens besøg på biotopet og havde taget en lille skovl med for at se hvad vi kunne finde hvis vi gravede lidt ned i jorden. Vi havde selvfølgelig regnet med at finde regnorme og ganske rigtigt, så fandt vi dem. Regnormen er en del af nedbryderkæden – hvor en masse jordbundsdyr, f.eks. bænkebider, tusindben, insektlarver og en masse mikroorganismer nedbryder døde planter og dyr til jord.

Regnormen lever som vi godt vidste nede i jorden, hvor der er ikke findes lys, for det kan den ikke tåle. Når nattelyset falder på kan den godt finde på at kravle op på jorden og hente føde i form af blade og andre planter. En fakta om regnormen som vi synes var lidt sjov at få med i bloggen er at regnormen faktisk godt kan tåle vand. Regnormen kan godt tåle vand, mange tror at den flygter op af jorden når det regner, men det er ikke sandt. Vandet fra regnen løber igennem regnormens tynde hud, ved at den selv formår at pumpe vandet ud af sig, fx kan den sagtens bo i sin gang under jorden i et stykke tid selvom gangen er fyldt med vand.

Kilde:

Lokaliseret den 7. august 2020 på https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1

 

Bænkebidere

Selvfølgelig fandt vi også bænkebidere. Vi fandt dem ved at vende noget træ på jorden om. Bænkebideren er faktisk et krebsdyr, og den lever helst i mørke og fugtige områder, hvilket giver god mening i forhold til hvor vi fandt dem. Man kan godt sige at dette lille væsen er vigtig for vores økosystem, da den er en del af nedbrydningen af de døde plantedele som ligger i skovbunden. En stor del af de blade der falder ned hvert år, går igennem en bænkebiders mave. Det er ikke bænkebiderne, som frigør næringsstofferne. Men de deler bladene op i småbitte stykker med store overflader, som svampe og bakterier kan vokse på. Svampe og bakterier nedbryder bladene helt til næringsstoffer, CO₂ og vand.

Kilde:

Lokaliseret den 7. august 2020 på https://www.skoven-i-skolen.dk/content/b%C3%A6nkebider